God singleturnering ved Danish International

Pinsesøndag blev singleturneringen ved vores egen internationale satsning Danish International afholdt, og det blev til endnu en dag med masser af spændende kampe til alle.
Efter indledende kampe i holdturneringen pinselørdag, stod 2. dagen af Danish International 2018 på singleturnering i alle rækker. HGI Hillerød Bordtennisklub havde masser af spillere med på hjemmebanen i Frederiksborgcentret, og flere spillere endte da også på podiet i den stærke turnering. Selvom vi naturligvis holder med vore egne var det skønt at opleve, at vore udenlandske bordtennisvenner også fik spændende kampe, og masser af præmier med hjem, hvilket tyder på at styrkeforholdene i vor turnering er interessante for alle. Rekordtilmeldingen i år skal nok blive overgået næste år hvis dette rygtes i vore nabolande.
Danish International er en International turnering som byder på masser af kampe til alle uanset niveau. Derved får alle en rigtig god oplevelse, samt mulighed for at ende på podiet i enten Championship eller Consolation turneringerne. Vore mange frivillige bladvendere klarer alt fra kvartfinaler og frem, og en kæmpe tak skal lyde til jer, og alle andre der giver en hånd med så turneringen ender som en succes.
Danish International 2018 Table Tennis
Der var som i holdturneringen stor tilfredshed at høre hos vore internationale tilrejsende, men dagens kommentar må tilfalde en dansk juniorspiller som på vej ind i hallen i morges imponeret udbrød: “Hold da op, det er sgu’ professionelt det her!”
Også præmiebordet var eftertragtet, og der blev sendt lange blikke……
Danish International 2018 Prizes - HGI Hillerød Bordtennisklub
CHAMPIONSHIP
Peter Svenningsen trak igen i år det længste strå og vandt Junior Boys uden at have haft de helt store problemer undervejs. I finalen mødte han Emil Lynge Sørensen (København) og vandt 3-1. Der måtte stand-in til for at afhente 3. præmien som blev vundet af Marius Dam (Viby).
Danish International 2018 Peter Svenningsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Junior Boys Championsship
I Micro Cadet Boys spillede Dominykas Samuolis sig i finalen, og vandt som i semifinalen overbevisende 3-0, denne gang mod Johannes Grønborg (VRI).
Danish International 2018 Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub
Også Laura Schyberg nåede finalen i Girls Championship som var en samlet pigerække med masser af deltagere. Desværre måtte hun se sig slået af den stærke nordmand Akshaya Vimalasenan.
Danish International 2018 Laura Schyberg -
I Cadet Boys ender Felipe Matarese på en flot 5. plads efter i ottendedel at have mødt den senere vinder Alexander K Fransson (Norway Region East). Vores engelske ven Louis Price nåede finalen mod Fransson.
Danish International 2018 Felipe Matarese - HGI Hillerød Bordtennisklub
CONSOLATION
Alexander A Mejer nåede desværre ikke Championship, men tog flot revanche og kæmpede sig til sejr i Cadet Boys Consolation, hvor han i finalen besejrede norske Halvor Solveig 3-1.
Danish International 2018 Alexander A Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub
I Junior Boys Consolation kom Jonathan Svarer Johansen godt tilbage, og vandt bronzekampen sikkert 3-0 mod knopspilleren Casper Skovsende (B77).
Danish International 2018 Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Også Valdemar Høyer Pedersen spillede sig frem til bronze i Micro Cadet Boys Consolation hvor han vandt en MEGET tæt kamp der bølgede frem og tilbage 11-9 i femte over Melker Johard (Spårvägen), mens farmand så til og kom med gode råd.
Danish International 2018 Valdemar H Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Vore mange coaches med elitetrænerne Ola Lindberg og Nicolai de Voss i spidsen leverede som altid et stort arbejde, her i Lauras semifinale som blev vendt og vundet.
Danish International 2018 coaching - HGI Hillerød Bordtennisklub
Et stort tillykke til jer alle, og tak fordi I viser og repræsenterer Hillerød fra den bedste side.
Lotteriet kom også godt i gang hvorfor der også skal lyde en kæmpe tak til Mette, Lene og Heidi og alle andre som har været med til at få det op at stå, og naturligvis til de mange villige sponsorer som bakker flittigt op.
Danish International 2018 Lotteri
Se alle resultater fra singleturneringen ved Danish International 2018 HER og på Bordtennisportalen HER.
Og læs alt om Danish International og 2. pinsedags slutspil i holdturneringen HER.
AF: Louis de Voss.

HGI deltog i inspirationsdag om frivillighed

HGI Hillerød Bordtennisklub var, sammen med alle frivillige, foreningsaktive og samarbejdspartnere på tværs af kulturen-, idrætten- og det sociale område i Hillerød Kommune, inviteret til  Inspirations- og Netværksdag i Frederiksborgcentret hvor vi blev inspireret til brug af frivillig arbejdskraft i klubben.
 
Vores dejlige klub ville jo på ingen måde kunne fungere i det daglige uden vore mange frivillige som yder et uvurderligt stykke arbejde for, at netop vores klub skal være klubben alle har lyst til at være en del af, uanset om det er for topresultater, det sociale sammenhold, eller noget helt tredje. Vi vil gerne starte med at rette en STOR TAK til alle jer som på den ene eller anden måde med stort eller småt bidrager til, at HGI Hillerød Bordtennisklub er en af landets bedst fungerende klubber – TAK!
I håbet om at få ny inspiration til vores dejlige klub, og skabe netværk til andre foreninger til fordel for klubben, deltog Mette Sten Frederiksen og undertegnede sidste lørdag i Inspirations- og Netværksdagen.
Inden denne dag havde undertegnede deltaget i Frivilligcenter Hillerøds Facebookreklame som repræsentant for den sportslige side. Du kan se FB reklamen hvor jeg fortæller lidt om hvorfor jeg havde tilmeldt mig HER eller på Frivilligcenterets FB side HER.
Selve dagen har Mette været sød at fortælle lidt om her:
“I lørdags havde Louis og Mette taget imod tilbuddet fra Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI), Børne- og Ungdomsorganisationers Samråd (BUS), Kulturlivet og Frivilligcenter Hillerød, om at deltage i Inspirations- og Netværksdagen.
Vi mødte op i Frederiksborgcentret lørdag kl. 9:30, og efter at have indtaget lidt morgenmad gik dagen i gang.
Vi var godt 80 repræsentanter samlet fra mange forskellige foreninger, blandt andet fra sportsforeninger, lokalråd, spejder, kunstforeninger, Hjerteforeningen, Hillerød kræmmermarked, og mange flere.
Lasse Petersen (Klub Frivillig Skævinge) bød velkommen til en spændende dag, hvor vi i løbet af dagen kunne få mulighed for at deltage i 3 ud af 6 af disse foredrag/workshops:
– Klub Frivillig / Lasse Petersen – Praktiske fif til rekruttering af frivillige
– Idræt og Sociale Medier / Jakob Lind – Synlighed i din forening igennem Facebook
– DGI / Peter Bennett – Trivsel og inklusion i foreningen
– Dansk Handicap SUMH / Karen – Vejen til et mere mangfoldigt foreningsliv
– Ungdommens Røde Kors / Martin Topf – Nye former for frivillighed – disruption i foreningslivet
– Klaverfabrikken / Jens Jepsen – Unge og frivillighedskultur
Inspirations- og Netværksdag 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub
Først indledte Marie Holdt fra Ingerfair –som fortalte, at over de sidst 10 år er alderen på frivillige generelt blevet ca. 10 år højere så den i dag for frivillige lander omkring de 70 år (heldigvis ser det anderledes ud i vores klub). Derudover kunne hun fortælle os om 6 forskellige typer af frivillige hjælpere, og at der i dag er flere frivillige der kun deltager med en kortvarig indsats. Ofte er dem der trækker læsset i foreningerne hovedsageligt ældre frivillige, men der er også klart en tendens mod, at de frivillige der handler, er dem der bestemmer. Bestyrelsesposter har ikke helt den samme betydning i dag som tidligere. Hun fortalte også om vigtigheden af at have et inkluderende idrætsmiljø, og at det vil være godt at have et mix af de 6 typer frivillige i klubben.

Inspirations- og Netværksdag 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub

For at holde os til ilden var der arrangeret let motion dagen igennem.


Efter dette og lidt motion skulle vi ud og deltage i vores første foredrag/workshop. Mette startede hos Jens Jepsen fra Klaverfabrikken, hvor Jens kort fortalte om hvordan Klaverfabrikken opstartede for mange år tilbage drevet af frivillige hænder. Han fortalte om hvordan en passion for jazz i dag er blevet til et større tilbud om samvær for alle der har lyst, drevet af frivillige kræfter. Hos dem er det de enkeltes idéer, der kan blive til noget større ved at bruge ens sociale netværk ved at den frivillige har bolden og handler på idéen under ansvar.
Inspirations- og Netværksdag 2017 - Klub Frivillig - Lasse Petersen

Lasse Petersen – Klub Frivillig Skævinge, rejser nu landet rundt og inspirerer til rekruttering


Louis hørte om Klub Frivillig, som har udviklet en detaljeret oversigt, hvor alle små som store frivillige opgaver i Skævinge er oprettet i NemVagt systemet, så alle fra Klub Frivillig databasen kan byde ind på netop de opgaver som de kan overskue at hjælpe med. I Skævinge har de via systemet indtjent 180.000 kr hvoraf de 120.000 kr indtil videre er fordelt tilbage til klubberne, ud fra de opgaver de enkelte klubbers frivillige har deltaget i (f.ex. modtog fodboldklubben 64.000 kr). Der er også lavet Frivillig-certifikat som de unge kan benytte til deres CV.
I vores egen klub benytter vi os også allerede af NemVagt til at dække nogle af de vagter der er brug for frivillige til, og det vil være dejligt hvis ALLE vore forældre er en del af dette frivillignetværk, og dermed får mulighed for at byde ind når der skal bruges hjælp til kortvarige opgaver (f.ex. i forbindelse med Danish International i maj).
Hvis ikke du allerede har en profil på vores NemVagt håber vi meget at du vil oprette dig HER
Klub Frivillig Tips - Inspirations- og Netværksdag HGI Hillerød Bordtennisklub 2017

Klub Frivillig Tips


Næste foredrag blev for Mette – SUMH Dansk Handicap. Hvor der blev talt om at selvom man har et handicap vil man gerne være aktiv. Arni der sad i kørestol og havde respirator og muskelsvind, havde aldrig set sit handicap som en forhindring. De fortalte om at de projekter de havde i gang. Meget spændende at høre om. De fortalte også at de gerne ville være med til at hjælpe foreninger med at indrette klubbernes faciliteter, så handicappet uden problemer kunne være en del af klublivet.
Louis deltog i foredrag/workshop om Idræt og de sociale medier, hvor vi allerede er langt fremme takket være bl.a. Torsten. Til gengæld kunne vi videreformidle og bidrage med gode fif, som de øvrige foreninger kunne få glæde af.
Efter frokost var vi klar til endnu et foredrag/workshop, hvor Mette deltog hos DGI, hvor der blev fortalt om hvor vigtigt det er, at der er trivsel i en forening. Peter Bennet fortalte om at det er vigtigt at snakke om alle ting i en klub mellem spiller, træner og forældre. Boost trivslen var et meget spændende foredrag. Louis valgte at deltage hos Jens Jepsen fra Klaverfabrikken.
Efter at de sidste foredrag var afsluttet afrundede vi med i små grupper, at drøfte hvad vi havde fået ud af dagen.
Inspirations- og Netværksdag 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub - Mette Sten Frederiksen - Louis de Voss

Mette og Louis evaluerer sammen med repræsentanter fra Kvindecentret og Frivilligcenter Hillerød.


Jeg (Mette) har fået disse ideer:
· Temadag om trivsel i klubben,
· Der bør arbejdes på, at få Unge repræsentanter med i vores bestyrelse.
· Temadag/træning planlagt af spillere.
· Frivillig dag for flere foreninger, og at der måske i Hillerød kommune bør udvikles et fritidskort for unge, ligesom der i dag findes for børn i folkeskolen 1-10 klasse, så foreningerne kunne holde på de unge mennesker. Bordtennis vil være en naturlig del heraf.
Jeg erfarede, at alle foreninger har de samme problemer med at skaffe frivillige til at hjælpe i deres foreninger/klubber.
Jeg er 100 % sikker på, at hvis der kommer et sådan tilbud igen, vil jeg igen deltage. Og jeg vil prøve at få både trænere, bestyrelsen og spillere med – Mette Sten Frederiksen.”
Under evalueringsforløbet lavede Frivilligcenter Hillerød en kort video med Mette som her som repræsentant for den sportslige side fortæller hvad hun fik ud af dagen. Du kan se videoen HER.
Videoen af Mette er blot en af flere som alle kan ses på Frivilligcenter Hillerøds hjemmeside, sammen med deres efterskrift om dagen med billeder m.m. Du kan også her se Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) formand Jørgen Nielsens kommentarer til arrangementet. Klik ind på siden HER.
Vi håber at mange flere frivillige fra klubben har lyst til at deltage hvis der skulle blive inviteret til en efterfølger. Der var virkelig arrangeret en god dag med masser af spændende inspiration og ikke mindst netværk. Lad os i fælleskab få gode idéer til at finde flere frivillige hænder til vores dejlige klub – der kan altid bruges flere, og lad os som altid løfte i flok!
Ud over Mettes gode forslag og det der er flettet ind ovenfor har jeg (Louis) registreret lidt idéer HER.
 
AF: Mette Sten Frederiksen / Louis de Voss.
P.S. Fik du tilmeldt dig NemVagt – ellers får du lige linket igen HER. 😉

HGI blev mest vindende klub ved DM Ungdom

Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronze blev Hillerød mest vindende klub ved Ungdoms DM som blev afviklet på hjemmebane i Frederiksborgcentret i weekenden 20. – 21. maj.
Dannebrog vajede for bordtennisdanmark i Frederiksborgcentret mens DM Ungdom 2017 blev afviklet i hallerne, og vi kan alle glæde os over endnu en vel overstået weekend. Selv neglene var klargjort som opbakning til vores klub med teksterne UDM, HGI og bordtennistegninger.
HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017 - Negle
Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronzemedaljer kunne DM elitecoachteamet Nicolai de Voss, Rasmus Brender, Casper Tingleff, Markus Mikkelsen, Jesper Møller og cheftræner Ola Lindberg endnu engang søndag aften trække sig tilbage med tilfredshed over de flotte resultater. Der er jo efterhånden tradition for år efter år, at vore dygtige trænere optræner danmarksmestre i ungdomsrækkerne, men det tages aldrig som en selvfølge men der arbejdes hårdt og målrettet sæsonen igennem.  
Guld og Sølv vinder Alexander S Hansen coaches af Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

 
Laura Schyberg blev tredobbelt mester i Yngre Pige, og Daniel Simonsen blev det samme i Drengerækken med sejre i Single, Double og Mixed Double. Herudover var Alexander Sønderby Hansen på podiet to gange med både Guld og Sølv da podiet gang på gang blev indtaget af i alt 10 forskellige Hillerød spillerne.

Daniel Simonsen-Laura Schyberg 3-dobbelte danske mestre - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub 
Hillerøds medaljer fordelte sig således: 
 
SINGLE 
Laura Schyberg: Guld – Yngre Pige 
Daniel Simonsen: Guld – Drenge  
Alexander S Hansen: Sølv – Yngre Drenge  
William F Beck: Bronze – Yngre Drenge 

DOUBLE 
Laura Schyberg/Sia Mann Sinding (Rønde) – Guld Yngre Pige  
Daniel Simonsen/Mikkel Emborg (Brønshøj) – Guld Drenge 
Peter Trans/Peter Svenningsen – Guld Junior 
Rebecca Mejer/Sophie Svansø (Nyborg) –  Bronze Yngre Pige 
Carl C Køngerskov/Alexander A Mejer – Bronze Yngre Drenge 
Celine R Andersen/Ida Schøsler (Kbh) – Bronze Dame Junior 

MIXED DOUBLE 
Laura Schyberg/Alexander S Hansen: Guld – Yngre Pige/Drenge 
Xenia Rindom (B75)/Daniel Simonsen: Guld – Pige/Drenge

Ud over de her nævnte unge spillere deltog Jacob Reuther i sit sidste ungdoms DM da han sammen med spillende træner Nicolai de Voss spillede 1/4 finaler i U21 double. Også William Nørbygaard og Kristoffer Rasmussen havde kvalificeret sig og deltog i Yngre Drenge rækken hvor de fik sig en fin DM oplevelse.

Jacob Reuther - Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Tak til Jacob for hans store indsats i DM Ungdom og for danske mesterskaber igennem årene



 
Alle resultater fra DM Ungdom kan ses her: http://resultat.ondata.se/000397/
Se DBTU’s medaljeoversigt hvor Hillerød blev landets mest vindende klub HER
Se også DMU hjemmesiden og vores Facebookside.
Frederiksborg Amts Avis var på pletten med artiklen HER, og Halsnæs Avis med artiklen om Daniel HER.

 
Der var indsamlet lotterigevinster for 50.000,- kr. og der var godt gang i salget – og ikke mindst udlevering af gevinster lige fra boremaskine til havemøbelsæt (tror at undertegnede var den eneste som ikke vandt 😛 ). Tak til sponsorer og alle jer som var med til at støtte klubben.
Lotteri - HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017
Vi kan ikke her takke hver enkelt, men må bredt takke alle som var med til at gøre DM til en stor succes. Vi er dog sikre på at vi taler på hele Danmarks vegne, når vi takker Torsten S Hansen for hans enorme blæksprutte-arbejde før, under og efter DM Ungdom 2017. Uden en ildsjæl som Torsten ville vi ikke have samme succes  🙂
Torsten Sejr Hansen koordinerer for HGI Hillerød Bordtennisklub ved DM Ungdom 2017
Vores praktiske team Mette Frederiksen, og ikke mindst Mark Zebitz må også nævnes sammen med sponsorchef Peter Carstensen, uden dem ville disse store arrangementer ikke være mulige. Mark stod også for at levere masser af super fotomateriale bl.a. af medaljetagerne. Også en stor tak til Kim Holm Pedersen som stod for uundværlig live stream og fotografering (link til Kims og Marks foto’s og videoer lægges på her når de mange data er behandlet så klik ind igen om et par dage og find dig selv)  😉
Kim Holm Pedersen - DM Ungdom 2017

Næste store bordtennisoplevelse i Frederiksborgcentret bliver allerede på onsdag den 24. maj kl 20 hvor vi sammen med Dansk Bordtennis Union præsenterer “Ready for Düsseldorf” hvor 2 danske seniorlandsholdsspillere pudser kampformen af før VM mod en række verdenselite spillere. De kæmper om en præmiesum på 1000 euro, og helt sikkert også om hvem der tanker mest selvtillid. Kom og vær med til at sende spillerne af sted til Düsseldorf med et adrenalinkick af opbakning.
Se mere i Facebookbegivenheden HER.

Husk også at du kan deltage i vores store satsning Danish International hvor der er sidste frist for tilmelding i aften kl 23.59.
Indlægsfoto: HGIs glade medaljetagere – bagerst Cheftræner Ola Lindberg, i midten Rebecca Mejer, William Beck, Alexander Mejer, Alexander Hansen, Daniel Simonsen, Celine Andersen, Carl Køngerskov og forrest Laura Schyberg (Peter Trans og Peter Svenningsen var desværre fraværende).
 
AF: Louis de Voss.

3 HGI spillere deltog i Kval Top12

Fredag den 27/1 drog Celine Røn Andersen, Felipe Matarese og Daniel Attrup Mejer til Silkeborg hvor de weekenden igennem skulle forsøge at kvalificere sig til Danmark Top12. Silkeborg BTK og JBTU arrangerede en fremragende Kvalifikation til Top12, og der blev kæmpet intenst over hele linjen.
Ola Lindberg og Rikke Salomonsen var taget med spillerne til Jylland for at coache, og vores udsendte, Mette Sten Frederiksen, har været så venlig at sende os følgende beretning fra turen:
“Der blevet i alt afviklet 6 rækker; Pige/Yngre Pige, Yngre Drenge,  Drenge, Dame Junior/U21, Herre Junior & Herre Junior X.
Lørdagen gik i gang, mens solen kiggede frem på himlen, og vi gik ind i den fantastiske hal med en masse tilskuerpladser.
Felipe skulle være med i Drengerækken, Celine skulle spille med i Dame Junior/U21 og Daniel Mejer skulle spille med i Herre Junior X (ekstra) rækken.
Kval Top 12 Celine Røn Andersen HGI Hillerød Bordtennisklub
Det hele gik løs lørdag fra kl.10:25 hvor Celine og Felipe skulle spille samtidig. Umiddelbart efter, kl. 10:55, skulle Daniel spille. Mellem kampstart var der 1t. 25 min, så der var ikke meget tid til at slappe af før der skulle varmes op til næste kamp. Hver 2. gang de havde spillet skulle spillerne være dommere for den næste række. Der var derfor fuld fokus på hvordan der skulle spilles hvornår.
Lørdag skulle alle 3 spillere spille 6 kampe, som bestod af 5 puljekampe og 1 placeringskamp.
Mens kval top 12 gik i gang i Yngre Drenge og Yngre Pige rækken varmede vore spillere op.
På bord 1-6 skulle Drengene spille, Felipe kom fra start med en flot 3-0 sejre over Matthias Larsen fra Silkeborg.
Dame Junior/U21 spillede samtidig på bord 7-12 hvor Celine skulle spille mod Louise Andersen fra Ribe i første kamp, den tabte Celine 0-3.
Lige efter skulle Daniel i kamp mod Andreas Lonnebjerg fra Galten. Denne kamp vandt Daniel 3-1.
Kval Top 12 2017 Daniel Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub
De kæmpede godt og støttede meget op om hinanden alle tre, og når de havde tid så de hinandens kampe.
Ola var coach for både Felipe og Daniel, mens Rikke var coach for Celine.
På et tidspunkt i løbet af lørdagen fik Rikke sagt, at i næste runde skulle de alle vinde deres kampe, og så skete DET. Alle 3 vandt deres kampe og humøret var højt. 🙂
På sidelinien var forældrene Roberto, Jeanette, Michael og Mette som alle var taget med for at sørge for, at spillerne blev tanket op med mad og væske.
Efter lørdagens kampe var status….
Felipe – 4 vundne og 2 tabte kampe.
Celine – 2 vundne og 4 tabte kampe.
Daniel – 4 vundne og 2 tabte kampe.
Alle var godt trætte og tog hjem til et velfortjent bad, og hygge før en god nats søvn.
Kval Top 12 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub Hygge hjemme efter 6 gode kampe
Søndag skulle de første runder (Drenge og Dame Junior/U21) spilles kl. 9:15, da der var et par af de unge damer, der kom helt fra Bornholm som skulle køre fra hallen senest kl. 16:15 for at nå en færge.
Alle var godt trætte, og energien var ikke helt i top.
Felipe startede med at vinde sin første kamp, mens Daniel og Celine tabte deres første kampe.
Efter denne 7. runde lå Felipe nr. 4, Celine nr 7 og Daniel nr. 7.
8. runde som de desværre tabte alle 3 blev spillet.
Herefter var det tid til en frokost pause.
Celine vandt sine 2 sidste kampe, da de kun var 11 unge damer i rækken skulle hun kun spille 10 kampe i alt, hvorefter hun endte på en 7. Plads.
Felipe vinder 2 af 3 kampe.  Og efter fintælling bliver han nr. 4, og går derved videre til Top 12 som afvikles den 1. – 2. april. En fremragende præstation som roses stort af sportschefen, stort tillykke til Felipe  🙂
Kval Top 12 2017 Felipe Matarese HGI Hillerød Bordtennisklub
 
Daniel vinder 1 af 3 kampe og bliver nr. 7
Selvom vi ikke var så mange afsted havde vi en hyggelig tur, og takker mange gange for støtten fra vores klubkammerater.
Stor ros og tak til JBTU og Silkeborg BTK for et veloverstået Kval top 12 i en perfekt hal.”
Tak til Mette for det uddybende indlæg. 🙂
 
Se mere om Top12 her: http://hgibordtennis.dk/danmark-top-12-stor-hgi-deltagelse/
…..og alt om Kvalifikationen her: http://bordtennis.info/kvaltop12/
Alle resultater fra Kval Top12 på Bordtennisportalen kan ses HER.
Flere spillerfotos af alle deltagerne kan ses på Facebook HER.
AF: Mette Sten Frederiksen / Louis de Voss.

Østdanske Mestre og Klubpokal til HGI

I weekenden drog 28 ungdomsspillere og 14 veteranspillere sammen med coach Nicolai de Voss, og en lang række forældre fra HGI Hillerød Bordtennisklub, til de Østdanske Mesterskaber for ungdom og veteran i Taastrup. Alt var sat ind i håbet om at genvinde Klubpokalerne som mest vindende klub hvilket også lykkedes for vore veteranspillere.
Det blev en spændende weekend med kamp til stregen hos både ungdoms og veteranspillere. Hos veteranerne blev stillingen i kampen om Veteran-klubpokalen en rigtig gyser. Inden finalen i Veteran 50 A var stillingen 31 point til naboklubben Helsingør, og 27 point til Hillerød. Derfor var det op til Brian Schyberg at sikre pokalen i finalen mod Brønhøjs Lars Trokner. En førsteplads til Brian ville give 5 point til regnskabet, og Hillerød ville derfor kunne overhale Helsingør i stævnets sidste kamp.
Lars lagde stærkt ud med 11-7 i første sæt. Spændingen steg alvorligt i 2. sæt som Brian hev hjem 12-10, hvorefter han brillerede med 11-3 og 11-6, så han sejrrigt kunne modtage guldmedaljen som Østdansk Mester, og hæve Klubpokalen.  🙂
Brian satte således et flot punktum for den fremragende indsats som alle vore veteraner havde leveret weekenden igennem. Med vore Østdanske Mestre i spidsen kan du se alle Hillerøds medaljetagere i oversigten her:
Frank Nielsen - Thomas Hjermind Jensen Østdanske Mestre 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub
ØSTDANSKE VETERAN MESTRE
Thomas Hjermind Jensen (40A single)
Thomas Hjermind Jensen & Frank Nielsen (40A double)
Brian Schyberg (50A single)
Jørn Hansen (70B single)
Jørn Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub Østdansk Mester 2017
SØLV
Frank Nielsen (40A single)
Lars Nørgaard (40B single)
BRONZE
Brian Schyberg & Henrik Wassmann (50A double)
Jesper Østergård & Jørn Hansen (70A double)
Ole Vedfeldt (70D single)
Se alle resultater fra ØM Veteran HER.
Henrik Wassmann & Brian Schyberg HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Ved årets Ungdoms ØM var det skønt at se bredden af de hele 28 HGI tilmeldte spillere, og specielt dejligt at se, at også nyere spillere var friske på udfordringen. Der blev kæmpet, slidt, råbt, skældt ud, grædt en smule, heppet, coachet, og spillet en masse gode kampe, hvor der var nok at se til for coach Nicolai med de mange spillere i kamp.
Stemningen og humøret var i top både blandt spillere, coach og forældre. Lørdag blev lidt festligere da dagens to fødselsdagsbørn, Mette Frederiksen og Jeanette Mejer, valgte at tage lidt guf med  😀 Fantastisk at vi i Hillerød har så dedikerede forældre, at de vælger at tilbringe deres fødselsdag i en bordtennishal. Dette sætter kun endnu engang en streg under, hvor social en klub vi er.
Både lørdag og søndag blev der spillet både single og double rækker, og det var fedt at se det sammenhold der var, også på tværs af klubberne. Flere Hillerød spillere spillede double rækker med spillere fra andre klubber, og der blev heppet på kryds og tværs – det sociale var i top!
HGI Hillerød Bordtennisklub ØM 2017
Også i pigerækkerne var der grund til glæde. I yngre Pige B var der således 14 tilmeldte piger, som derfor kunne spille i 3 puljer. Det var dejligt at se pigernes glæde, og der blev snakket og grinet. Det var tydeligt at pigerne træner koncentreret, idet der var rigtig gode dueller og kampe. Håbet er jo så at pigerne fra alle klubber kan fastholdes, og at vi ser dem igen til fremtidige stævner.
Til trods for en fantastisk slutspurt af vore ungdomsspillere om søndagen, måtte vi nøjes med en flot 2. plads i kampen om klubpokalen, idet vor samarbejdsklub Hvidovre kæmpede sig til 1. pladsen.
Alexander Attrup Mejer & Albert Wolfsberg nr 1 & 2 ØM Ungdom 2017
ØSTDANSKE UNGDOMS MESTRE
Alexander A Mejer (Yngre drenge A single)
Alexander A Mejer (Yngre drenge A double med Thorbjørn Weichert – Hvidovre)
Laura Schyberg (Yngre pige A single)
Laura Schyberg (Yngre pige double med Ann-Christine Christensen – Hvidovre)
Kristoffer Rasmussen (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard & Jonathan S Johansen (Drenge B double)
Oliver Cramon & Christian Hyrdum (Drenge C double)
Daniel Simonsen (Junior A single)
Jonathan S Johansen (Junior C single)
SØLV
Albert Wolfsberg (Puslinge A single)
Albert Wolfsberg (Yngre drenge A single)
Oliver Cramon (Puslinge mix double med Sofie Eckeroth- Allerød)
Rebecca Mejer (Yngre pige B single)
Dominykas Samuolis (Drenge C single)
Laura Schyberg (Pige double med Ida Schøsler – København)
Alexander Mejer & Thomas Garde (Drenge B double)
BRONZE
Oliver Cramon (Puslinge A single)
Christian Hyrdum (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard (Drenge B single)
Rebecca Mejer (Pige B single)
Celine Røn Andersen (Dame junior A single)
Celine Røn Andersen (Dame U21 C single)
Kristoffer Rasmussen & Dominykas Samuolis (Drenge B double)
Alexander & Rebecca Mejer (Yngre dr/pige mix)
Alexander & Rebecca Mejer (Drenge/pige Mix)
Peter Svenningsen & Celine Røn Andersen (Junior mix)
Celine Røn Andersen (Dame junior double med Nikoline Gärtner- Hvidovre)
Se alle resultater fra ØM Ungdom HER.

Jonathan Svarer Johansen ØM 2017

Slået op af Palle Rasmussen i Søndag den 15. januar 2017



Se også hele den officielle resultatliste fra ØM Ungdom incl. Ungdom Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
….og hele den officielle resultatliste fra ØM Veteran incl. Veteran Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
SE OGSÅ FLERE BILLEDER FRA MEDALJEOVERRÆKKELSERNE HOS ØBTU HER
Vi glæder os allerede rigtigt meget til vore Seniorer skal i kamp i de Østdanske Mesterskaber den 11. – 12. februar i Farum.
Husk at der er sidste frist for ordinær tilmelding på søndag den 22. januar.
 
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.