ØM Ungdom tilmeldingsfrist torsdag!

OPDATERET 25/12-14 PROGRAM ØM m/starttider.
ØSTDANMARKS MESTERSKABERNE (ØM) i Tåstrup den 10. – 11. januar er det stævne i sæsonen hvor ALLE vore UNGDOMSSPILLERE opfordres til at deltage. Her er single og double/mix rækker for alle, lige fra jer der har spillet lidt Pointstævner, og helt op til vore bedste ungdomspillere. Muligheden for at blive Østdansk Mester i den række der passer til spillerens niveau, er åben og spændende for alle. Tilmelding senest torsdag den 18. december via Bordtennisportalen!
BEMÆRK venligst “Conditionerne” om at alle spillere kun må deltage i én single, én alm. double og én mixed double pr. dag.
Spillere, der er slået ud af deres egen række, kan dog spille på en eftertilmeldingsplads i en anden række samme dag. 

oebtu_banner
Spørg gerne din træner til råds hvis du har spørgsmål f.eks. om hvilke rækker der passer netop dig.

Invitation samt links til HGI-tilmeldte spillere og alles starttider kan som altid findes på vores stævneside.
Vi glæder os til at se rigtigt mange HGI spillere til kampen om at blive Østdanske Mestre ved ØM Ungdom 2015.
På Spillerudvalg Ungdoms vegne
Louis de Voss.
P.S. Vestegnen afholder også et hyggeligt julestævne med tilmeldingsfrist på søndag den 21. december som også findes via vores stævneside.
STIGA logo

ØM Ungdom – Igen En Hillerød Succes!

I weekenden blev der i Tåstrup afholdt Ungdoms Østdanmarks Mesterskab. HGI kæmpede sig til ikke mindre end 15 medaljer med de fremmødte 26 spillere. 

I Single Puslinge C løb Carl Køngerskov af med sejren. Finalekampen blev spillet mod klubkammeraten Kevin West, som fik en flot 2. plads. Daniel Simonsen kæmpede sig til en 3. plads i Yngre Drenge Elite. I Yngre Pige B vandt Celine Andersen, og Albert Nisbeth Fosborgfik en 3. plads i Yngre Drenge B.

I Drenge Elite spillede klubkammeraterne Mads Zebitz Larsen og Peter Trans en spændende semifinalekamp. Det endte med, at Mads fik en 3. plads og Peter Trans kom i finalen og fik 2. pladsen. Jesper Larsen løb af med to 3. pladser i U21B og i Junior B. Frederik Albæk klarede en 3. plads i Drenge B, og Jacob Kjær Rasmussen fik 2. pladsen i Junior B.

I Mixdouble Yngre Dr/Pg  samt Drenge/Pige Elite vandt Daniel Simonsen sammen med Mia Dong fra Ballerup. Celine Andersen fik en 3. plads sammen med Peter Svenningsen fra Virum i Dr/Pg Mix.

I Double Pige B vandt Celine endnu en 3. plads, denne gang sammen med Katarina Nielsen fra Kildeskoven. Sammen vandt de Double Yngre Pige B. I Double Yngre Pige Elite vandt de en flot 2. plads.

I Double Puslinge Elite fik Johan Petersson 2. pladsen sammen med Patrick Skarsholm fra Greve. I Double Puslinge D fik Zakarias Herkild sammen med Alexander Attrup Mejer fra Allerød en 3. plads. Daniel Simonsen vandt sammen med Peter Svenningsen, Virum i Double Yngre Drenge Elite og i samme række fik Frederik Albæk sammen med Emil Lynge Sørensen fra Amager en 3. plads. 

Peter Trans vandt Double Drenge Elite sammen med sin DM guldvindermakker Thor Pedersen fra Ballerup. De spillede en nervepirrende semifinale mod klubkammerat Daniel Simonsen, som stillede op sammen med Peter Svenningsen fra Virum. For dem blev det til en 3. plads. Rasmus Brender og Peter Trans fik 2. pladsen i Double Junior Elite, mens Mads Pærregaard og Mads Zebitz Larsen kom på en 3. plads.

Vi ønsker alle stort tillykke med medaljerne, og glæder os over de mange flotte og spændende kampe der blev spillet, også af jer der ikke fik en medalje med hjem.

LINK til ALLE resultater fra ØM Ungdom 2014


Se også billederne i fuld opløsning på Facebook


Efter to succesrige Hillerød weekender. og flotte Grand Prix resultater i efteråret, er det allerede tid til at se frem mod Roskilde Grand Prix i weekenden 31. januar – 2. februar.

TILMELDINGSFRIST VIA BORDTENNISPORTALEN ALLEREDE NU PÅ FREDAG DEN 17. JANUAR !


AF  Kirsten Trans / Louis de Voss