Weekendens kampe i DT

I denne weekend havde vi 3 hold i aktion i DT (Danmarksturneringen). Her får du overblikket over, hvordan det gik for Hillerøds bordtennishold:

Juniordivisionen

William Beck, Felipe Matarese, Carl Køngerskov, Daniel Simonsen og Peter Svenningsen var søndag i Brønshøj, hvor de spille juniordivisionssamling. De havde en god dag, og sikrede 2 sejre (8-0 over Virum2 og 8-3 over Greve). Dermed har holdet næsten sikret sig adgang til Juniordivisionens slutspil. De ligger lige nu på en 2.plads med 1 point op til Penthouse CPH og 4 point ned til forfølgerne fra Greve.
Grundspillets sidste og afgørende kampe spilles den 22. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor vi møder Penthouse og Virum1.
Følg Juniordivisionen på Bordtennisportalen

2. division

Lørdag var Jesper Møller, Jacob Reuther, Casper Tingleff og Carl Køngerskov i Herlev. De spillede mod Herlev og Virum.
I kampen mod Herlev fulgtes holdene ad til 4-4 inden Herlev vandt med 8-5. Jesper Møller vandt alle sine kampe og Carl fik sig en flot sejr over Herlevs Søren Eriksen. Herlev havde bl.a. vores egen serieholds-træner Frank Gyldskov-Redke med på holdet.
Til kampen mod Virum stillede vi desværre kun med 3 mand – Møller, Reuther og Køngerskov. Alligevel formåede holdet at hente 1 point, idet kampen endte 7-7. Reuther havde spillet sig varm og gik ubesejret gennem holdkampen lige som Møller, der kunne fejre en hel dag med lutter sejre.
Holdet ligger midt i rækken på en 5. plads, og der resterer 6 runder. Næste samling er den 24. marts i Remisen i København
Følg 2. division på Bordtennisportalen

3. division

6 spillere delte pladserne på holdet i denne weekend. Der var en del afbud til kampen, så holdleder Thomas havde måtte fordele pladserne på holdet til en række reservespillere, som kun havde en enkelt lovlig reservetjans tilbage, og som derfor ikke kunne spille begge kampe.
I den første kamp mod Tølløse var Thomas Hjermind Jensen, Peter Harslund og Torsten Sejr Hansen på holdkortet. Desværre var det ikke lykkedes at fylde holdet helt ud med en fjerdemand.
Som fast mand på holdet gik Thomas forrest og vandt 2 kampe. Desværre opnåede Peter og Torsten kun enkelte sætsejre, og resultatet blev derfor 8-2 til Tølløse.

Til  dagens anden kamp mod Amager blev er skiftet grundigt ud i holdet. Torsten og Peter udgik, og ind kom i stedet Pia Toelhøj, Chen Yan og DT-debutant Lars-Henrik Bjørnbak fra serie 2 holdet. Selv om udskiftningerne var nødvendige i forhold til reglerne om antal reservetjanser, skulle det også vise sig, at de var fornuftige i bestræbelserne på at få point til tabellen. Det lykkedes nemlig at vinder over Amager med cifrene 8-5.
Holdet ligger nu nr 5 ud af 8 hold, og der er 2 kampe tilbage mod Vestegnen og Allerød. Kampene spilles den 21. april i Lillerød-hallen i Allerød.
Følg 3. division på Bordtennisportalen

1 point fra StigaDivisionen

Vores bedste herrehold spillede lørdag 2 kampe i 1. division. Det gjaldt endnu en gang vigtige point i kampen om oprykning til StigaDivisionen.
Holdet er pt ramt af en skades- og afbudsliste, som bestemt ikke er hyggelæsning. Derfor er det godt, at Jacob Reuther, der startede sæsonen som serie 1 spiller, har fundet tilbage på førsteholdet og gjort sig gældende med flere gode sejre. Tomasz Akier lev lånt fra 2.holdet, Peter Harslund blev lånt fra serie 1 holdet, som for nyligt sikrede oprykning til Østserien. Faktisk var unge Daniel Simonsen eneste faste mand på holdet denne lørdag, hvor kampene blev spillet på Kalbyrisskolen i Næstved.

Tomasz Akier gør klar til kampen mod Virum

vs Virum

Med 2 sejre over Martin Buch Andersen og tidligere HGI’er Aron Skat Wenzell blev Daniel førstemand i kampen. Hans sejre blev fulgt op af Peter Harslund, der vandt over Brian Nielsen, og Jacob Reuther der vandt over Aron. De 4 sejre rakte til uafgjort 4-4 og et vigtigt point i topstriden

vs Roskilde

Allan Bentsen spiller i 1. division! Nej – det er ikke fordi Bentsen ikke kan følge med i StigaDivisionen… Det kan han godt! Men Roskilde har brug for point, for at lægge afstand til bundholdene i rækken. Derfor stillede Roskilde op i forstærket opstilling med  Leonids Maslovs, Anton Christopher Jensen, Jonathan Kofoed Hansen og altså Allan Bentsen. Det hold var en tand for stærkt for reserverne fra Hillerød.
Kun Simonsen og Reuther kom på tavlen med hver en sejr over Anton Christopher Jensen. Men men men – flot af begge de herrer, som pressede Bentsen ud i hhv. 4 og 5 sæt.
Samlet blev det til et 2-5 nederlag mod Roskilde.
Facit for lørdagens kampe blev 1 point. Et meget vigtigt point. Det betyder nemlig, at vi med 4 spillerunder tilbage, er 7 point foran det næste hold, der har ret til at rykke op – Herlev.

Vi krydser fingre for, at skades- og afbudslisten afkortes inden de næste runder, hvor vi møder B75 og Vestegnen i Grøndal Multicenter (Brønshøj) den 8. april.
Tak til reserverne, der bidrog til det ene point. Det er en stor fordel, at kunne trække på så stærke folk fra 2. og 4. holdet.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Flot divisionsåbning i weekenden

I weekenden havde Hillerøds tre senior divisions hold 1. runde i Danmarksturneringen, og Drengedivision var på hjemmebane for første gang.  

 1. Division damer spillede samling i Vedbæk. De spillede hele 4 holdkampe, og med 3 sejre og et enkelt nederlag ligger de nu på en flot 2. plads i rækken. Henriette Schönemann-PaulYael Schade & Rita Sterregaard leverede en flot hold indsats hvor alle bidrog til sejrene.. De vandt 6-4 over Søhøjlandet, 9-1 over København, 6-4 over Herlev, og tabte måske lidt overraskende med hele 1-9 til et ungt Ballerup hold.  

1. Division herrer, 2. Division herrer og Drengedivisionen, havde samling på hjemmebane i weekenden. Det gave en dejlig tæt atmosfære, da der både Lørdag og Søndag var spændende kampe på 6 borde samtidig. For at lokke lidt ekstra tilskuere til, var der bagt boller og kage samt brygget frisk kaffe. Om det var den gode stemning, de glade tilskuere eller den hjemmebagte kage der gjorde det, er ikke helt sikkert. Men under alle omstændigheder blev det en fremragende pointhøst til de 3 hold. 5 sejre og en enkelt uafgjort, var resultatet af de mange lange kampe.  

1.Division herrer Vores senior førstehold bestod i weekenden af Mathias Jensen, Jesper Møller, Casper Tingleff og om Lørdagen Dennis Rasmussen, samt om Søndagen Jan Enevoldsen.   Lørdag var modstanderen et ungt hold fra Holme-Olstrup. Det var tydligt at se, at det unge hold ikke har ligget på den lade side i træningslokalet sommeren over. Hillerød spillerne var lidt på hælene i de afgørende kampe. Holme-Olstrups 2 bedste spillere var Mads Jørgensen og deres kinesiske kvindelige spiller Wu Xiaoning, som vandt 5 ud af 6 kampe. Hillerød var foran 7-6 og med en sejr I den sidste kamp over Wu, havde Hillerød fået begge point. Det lykkedes dog langt fra da kampen blev tabt 8-11, 8-11 og 3-11 (Jeg har lovet ikke at udlevere spillerens navn, der også gav øl til holdet bagefter, men mon ikke vi ser ham til træning hele næste uge..) Resultat 7-7
 
Søndag var modstanderen Roskildes Elitedivision reserver. Hillerød holdet var på dagen lige et niveau bedre end de godt kæmpende spillere fra Roskilde. Jesper Møller der dagen før, havde givet øl, fik i den grad oprejsning og nappede alle sine 4 kampe. Weekendens bedste bold stodJan Enevoldsen og Emil Sass dog for, da de ved stillingen 12-12 i afgørende 5 sæt spillede en loop til loop duel, som fik de øvrige 5 borde til at stoppe deres spil, og se med til stor begejstring. Jan viste at han har et højt max niveau, selvom det i denne kamp ikke hjalp til sejr. Resultat 10-4   Hermed ligger holdet nu på en delt 1. plads.  

2. Division herrer Vores 2. Divisions hold har i år fornøjelsen af, at være en dejlig stor trup, så der er plads til afbud. Sabine Borre Larsen var på tur i Sverige, Nicolai de Voss var på landsholdslejr. Det gav plads til Peter Harslund, Tomasz Akier, Thomas Hjermind Jensen og Jan Enevoldsen om Lørdagen, samt Frank Boom Boom Nielsen om Søndagen.   Lørdag var modstanderen et reserve ramt hold fra Hvidovre. Det blev til en komfortable sejr på 9-5, som iflg. Holdleder Thomas burde havde været større (men det var vist hans egen skyld, efter 2 tabte kampe med 2 bolde i 5 sæt) Peter Harslund gjorde rent bord med 4 sejre.  

Søndag var modstanderen Amager En ubehagelig modstander med 3 rutinerede spillere og en yngre godt kæmpende spiller. Amager var med til 1-1, herefter var Hillerød bare for stærke (og i nogen tilfælde lidt heldigere) Frank Boom Boom Nielsen, var tilbage i veltrimmet kanon form, og ifølge eget udsagn nu under 90 kg. Vi kender ellers Frank som en langsom starter og en der går hurtigt død, men i dagens kamp blev han bare bedre og bedre. Og iflg. modstanderen, i sidste kamp, hørte hans baghånds lussing hjemme i Stigadivisionen. Frank Vinder 4 ud af 4 kampe. Holdleder Thomas fik oprejsning fra dagen før og vandt også 4 ud af 4 kampe. Det skal så dog nævnes at alle kampe blev vundet i 5 sæt, og med 2 bolde i afgørende – Sikken en rutine 😉 Resultat : 11-3   Hermed ligger holdet nu alene på 1 pladsen  

Drenge divisionen:  Drengedivision´s holdet var kommet lidt dårligt fra start med 2 nederlag i første runde, dette skulle revancheres i de trygge rammer på hjemmebane.   Holdet består i år af : Mikkel Weibel, Ragner Koch, Simon Grum, Malthe Nielsen & Peter Trans som sad over i weekenden.   Lørdag var modstanderen Virum. Der var Hillerød flyvende, og med en flot 11-3 sejr var glæden stor i omklædnings rummet. Alle bidrog til sejren, Simon og Mikkel vandt dog alle deres kampe.  

Om Søndagen skulle det flotte resultat følges op imod sidste års medalje kandidater Vestegnen. Det var en meget mere jævn kamp, og til 4-4 var alt åbent. Herefter stak Hillerød af med blandt andet to vigtige double sejre og vandt 9-5. Mikkel vandt igen alle sine fire kampe og forblev ubesejret i weekenden.   Med de to sejre ligger Hillerød nu på en delt 3-4 plads, med gode muligheder for at kunne gå til slutspil. Hillerød holdet er et homogent hold, med meget stor trænings indsats. En afgørende faktor for sæsonens resultater kan meget vel gå hen og blive om doublerne fortsat kan blive en styrke fremover.
 
Næste hjemmekampe er Søndag den 9. oktober kl.
10.00

Vi vil allerede nu gerne opfordre alle til at sætte et kryds denne dato ! Her spiller igen både 1. 2. og Drengedivisionen hjemmekampe.   

Se flere af Ingelis’ fotos her:https://picasaweb.google.com/104084655127643508197/Divisionssamling189?authuser=0&authkey=Gv1sRgCOTX7-XJrIOXJA&feat=directlink#
Resultater og stillinger :http://www.bordtennisportalen.dk/DBTU/HoldTurnering/Stilling/#6,42011,,,,,,4271 

AF  Thomas Hjermind Jensen