Begynderstævne Ølstykke nu på lørdag

Ølstykke BTK inviterer til begynderstævne for årets nye ungdomsspillere nu på lørdag den 29. oktober 2016 – inden årets pointstævnerækker går i gang – HURTIG TILMELDING !
 
Invitationen henvender sig til de spillere, der skal spille pointstævne for første gang i sæson 16/17. Spillere, der spillede pointstævne i sæson 15/16, og som skønnes igen at skulle spille pointstævne er også velkomne.
Man skal IKKE have licens for at deltage, og stævnet holdes uden for ratingsystemet.
Formålet med stævnet er, at

  • give spillerne mulighed for at prøve at spille lidt rigtige kampe
  • opleve glæden ved at møde andre spillere på samme niveau og spille mod dem
  • bakke op om sine klubkammerater og give hinanden god opvarmning og støtte undervejs

Stævnet afvikles som ved almindelige pointstævner – dvs. inddeling i puljer efter styrke og der spilles bedst af 5 sæt, alle mod alle. Puljerne inddeles jf. bedste skøn af daglig træner, der oplyser den forventede deltagerrække ved tilmelding. Maks. antal deltagere er fastsat til 48, så der er tilmelding efter ”først til mølle”-princippet.
Der vil være præmier til nr. 1 og 2 i puljerne.
Læs mere om startstævnet og om tilmelding i invitationen her
Stævnet starter kl. 10:00 – mød ca. ½ time før. Spilletid 2,5 – 3,5 timer (alt efter tilmeldingerne)
Spillestedet er Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, Ølstykke (se evt. kort på www.oelstykkebtk.dk under ”Her spiller vi”).
Det koster kun 50,- kr. at deltage. HGI spillere bedes betale kontant til arrangøren på spilledagen.
Der vil være en lille kantine, hvor man kan købe toast, kage, chokolade, kaffe/the samt sodavand til meget rimelige priser, så husk lidt lommepenge.
Stævnet afvikles ved min. 15 deltagere, men der sigtes efter +30 deltagere.
HURTIG TILMELDING: 
Skal helst ske pr. klub,  så du bedes sende en
mail til Pointstævneansvarlig Helle Brodersen (HELLE@3450.dk) med flg. oplysninger:
– Spillers navn
– Spillers fødselsdato/år
– Evt. spiller rating (hvis du allerede har en licens og profil på Bordtennisportalen)
Du vil møde andre nybegyndere fra de omkringliggende klubber, men alle, der har lyst, er velkomne.
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 27. oktober 2016 kl 16.00
Har I spørgsmål til selve stævneafviklingen kan I kontakte Mikkel på 2191 2777, eller via btk@oelstykkebtk.dk.
Fra HGI Hillerød Bordtennis side håber vi at rigtigt mange af jer der vil i gang med Pointstævnerne har mulighed for at deltage, så I får snuset til at spille rigtige kampe. Tilmeld jer endelig, ALLE NYBEGYNDERE kan være med. Det bliver sjovt  ?
Indlægfotoet ovenfor er fra sidste sæsons succesfulde Pointstævnefinale hvor GULD pokalen blev vundet af Frederik Thomsen som suverænt vandt E rækken hvor også Sebastian Sigaard Hansen fra vores Skævinge afdeling placerede sig med en flot BRONZE pokal. Vi glæder os til at følge vore nye spilleres fremgang sæsonen igennem., læs mere

HUSK også at få tilmeldt dig til årets Pointstævnerække, læs mere HER.
 
AF: Helle Brodersen / LdV.

Kristoffer vandt Ølstykke stævnet

Det blev en fremragende optakt til Pointstævnefinalen da Kristoffer Jon Rasmussen vandt A Rækken i Ølstykkes opvarmningsstævne, og Dominykas Samuolis og Christian Hyrdum fik bronze i henholdsvis A og B rækken.
En stor tak til Ølstykke BTK for at arrangere dette stævne hvor spillerne kunne møde andre spillere end de normalt møder på tværs af Pointstævne kredsene da der var deltagere fra Ølstykke, Smørum, Allerød og Hillerød.
I B-puljen var der en klar afgørelse, mens man i  A-puljen endte med 3 spillere med hver 5 vundne kampe. Da sæt-scoren også var ens, måtte der regnes bolde, og her viste det sig endnu engang at det kan betale sig at kæmpe for hver eneste bold hvilket endte til Kristoffers fordel.
Ud over de nævnte medaljetagere spillede Mathias Ø Augustesen (A), Emil Skallebæk (A), Frederik Thomsen (B) og Theis N Pedersen (B) nogle flotte kampe, og vi glæder os til at se jer alle i kamp igen for HGI Hillerød Bordtennisklub til Pointstævnefinalen.
Pointstævnefinalen afholdes i Valby Hallen i weekenden 23. – 24. april og vi beder jer alle om at huske at tilmelde jer senest på mandag den 18. april via Bordtennisportalen. Se Programmet hvoraf det fremgår hvem der kan deltage og i hvilke rækker spillerne er indplaceret i HER.
En stor tak til Helle Brodersen for at koordinere og Palle Rasmussen for updates.
AF: Louis de Voss.

Pointstævne 4

Dette galleri indholder 5 billeder.

Lørdag d. 23/1 afvikledes 4. Runde af ØBTU’s pointstævner i kreds 1 som Hillerød tilhører. 32 deltagere dukkede op til pointstævnet i Helsingørs lokaler i Familie Centret Løvdal, heraf var Hillerød langt den største klub med 19 deltagere heraf hele 5 puljevindere. Dejligt at se at Skævinge bordtennisklub denne var… Continue reading

4 af 6 pointstævnesejre gik til HGI

Lørdag d. 5/12 afvikledes 2. runde af ØBTU’s pointstævner og pointjagt. Hele 37 deltagere dukkede op til pointstævnet i HGI’s lokaler i Frederiksborgcentret, heraf var Hillerød langt den største klub med 21 deltagere. Det skal også nævnes at hele 8 pigespillere var med – dejligt at se at pigeinitiativerne ser ud til at bære frugt  🙂
ØBTU Pointstævne 2015 HGI Hillerød Bordtennis
Spillerne blev fordelt i 6 puljer: 5 puljer med 6 spillere og 1 med 7. Ligesom i det første pointstævne blev der spillet bedst af 3 sæt, hvilket gav nogle intense og spænende kampe, der ikke blev så lange for de mange nye spillere – til gengæld fik alle mulighed for mindst 5 kampe. Placeringen i de 5 grupper fordelte sig som følger:
Pulje 1:
1 Mads Walmar Steensen, Team Egedal
2 Kristoffer Rasmussen, Hillerød GI
3 Emil Skallebæk, Hillerød GI
4 Micki Hansen, Helsingør
5 Nikolaj Jørgensen, Allerød
6 Christian Hyrdum , Hillerød GI
Pulje 2:
1 Dominykas Samoulis, Hillerød GI
2 Lasse Thue Drongesen, Hillerød GI
3 Jacob Knudsen, Helsingør
4 Daniel Luong Søemosegaard, Allerød
5 Ida Marie Kongsfelt, Helsingør
6 Tobias Pedersen-Bjergaard, Hillerød GI
7 Marcus Ahrenholt Jensen, Hillerød GI
Pulje 3:
1 Simone Larsen, Hillerød GI
2 Carl-Emil Klein Petersson, Hillerød GI
3 Elias Sandgrav, Hillerød GI
4 Noa Christensen, Helsingør
5 Jakob Nordahl Petersen, Hillerød GI
6 Alexander Karlsson, Allerød
Pulje 4:
1 Emma Eckeroth, Allerød
2 Eskild Sandgrav, Hillerød GI
3 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
4 Alexander Barfoed, Allerød
5 Rebecca Mejer, Hillerød GI
6 Victor Andre Lindegaard, Allerød
Pulje 5:
1 Zane Kingsley, Hillerød GI
2 Sofie Eckeroth, Allerød
3 Mikkel L. Pedersen, Helsingør
4 Julius Mou Nielsen, Hillerød GI
5 Felix Friis-Christensen, Hillerød GI
6 Mille Marie Birkemose Søndergaard, Hillerød GI
Pulje 6:
1 Zuriel Kingsley, Hillerød GI
2 Mathias Brauer, Helsingør
3 Mikkel Boel, Allerød
4 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
5 Freja Larsen, Hillerød GI
6 Sally Lou, Hillerød GI
STORT tillykke til vinderne – håber alle fik nogle gode kampe!

Link til alle billeder på Facebook HER.

Som det fremgår af TIDSPLANEN er næste Pointstævnerunde den 3. januar 2016 kl 10 i Frederiksborgcentret (mødetid senest 9.30)
Se også alle resultater fra 2. runde i Kreds 1 på Bordtennisportalen HER.
Bemærk venligst at POINTJAGTEN som skulle have været afholdt samtidig var blevet flyttet til Karlslundehallerne, idet Kreds 1, 2 og 4 var slået sammen for at få mere end 3-4 spillere. Hvordan det kommer til at se ud til næste år er endnu ikke fastlagt.
hhm-logo

Få HJÆLP til stævnetilmelding

MØD OS den 30/11 og 2/12-15 – Der er flere forestående stævner for bl.a. nybegyndere og let øvede i december og januar. Derfor afholder Spillerudvalg Ungdom 2 aftener, hvor vi vil svare på spørgsmål, og yde hjælp omkring stævnetilmelding via Bordtennisportalen.
Vi ved af erfaring at det kan være en udfordring at sætte sig ind i de mange muligheder omkring bordtennisstævner. Da vi i HGI Hillerød Bordtennis ønsker at ALLE vore spillere tilmelder sig flest mulige stævner, har vi valgt at holde 2 info møder.
Lone Simonsen og Louis de Voss vil sidde i hallen med en computer og du kan bare dukke op og stille spørgsmål til løst og fast omkring stævner og tilmelding hertil…..
MANDAG 30/11-15 kl 18.45 – 19.30 (Hal 3 eller evt Klublokalet hvis netadgang svigter i Hal 3)
og igen……
ONSDAG    2/12-15 kl 17.00 – 18.00 (I vores egen hal)
Mød op, få evt. indløst en licens, få hjælp til stævnetilmelding og stil i det hele taget de stævnerelaterede spørgsmål du har lyst til.
 
Stævner vi ønsker at I ALLE tilmelder jer til:
Vestegnens Julestævne: 19. – 20. december 2015 (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 11/12).
ØM Ungdom i single og double: 16. – 17. januar 2016 (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 28/12).
ØBTU’s 2-Mandshold stævne:
Har I lyst til en anden stævneform hvor I er 2 spillere på et hold som kæmper mod et andet 2-mandshold i Allerød, er dette stævne også en mulighed  (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 18/12).
LINK: Spillerudvalg ungdom
Hvis du vil forberede dig lidt på forhånd inden du kommer og stiller dine spørgsmål findes HER lidt info omkring stævnetilmelding.
……….og HER kan du finde alle relevante stævner, for eksempel hvis du vil prøve at spille i Helsingborg i Sverige 29/12.
ALLE er velkomne – vi glæder os til at hjælpe jer på vej  🙂

3-sæts kampe gav et godt pointstævne

Lørdag var flere af HGI’s unge bordtennisspillere til pointstævne i Helsingør. Som et forsøg blev kampene afviklet i bedst af 3 sæt, og HGI-træner Mathias Jensen var enig med de andre klubbers ledere om, at det gav et godt pointstævne med mere intensitet og god bordtennis.
Mathias fortæller at det var en god oplevelse, og  alle så ud til at det fantastisk med at spille.
Hele 30 spillere fra Allerød, Hillerød og Helsingør var samlet. De blev inddelt i 6 puljer med, så alle fik 4 kampe.
Hillerøds spillere klarede sig godt og i 3 af rækkerne gik 1. pladsen til HGI’ere. Tillykke til Dominikas Samoulis, Marcus Ahrenholdt Jensen og Emil Skallebæk. Se alle resultaterne på Bordtennisportalen her.
Video fra starten af pointstævnet (filmet af Peter Tranto, Helsingør).
Næste pointstævne er den lørdag den 5. december på hjemmebanen i FrederiksborgCentret

Point-Finaler og Opvarmningsstævne

Efter at 6. og sidste runde af Pointstævner og -Jagt er vel overstået i alle ØBTU kredsene er det nu tid til det store finalestævne som afholdes i Valbyhallen den 18. – 19. april. Som opvarmning til finalen tilbyder Ølstykke BTK et opvarmningsstævne lørdag den 11. april hvor spillerne kan måle niveau med spillere fra andre kredse.

6. Rundes resultater:
Lørdag d. 21/3 afvikledes 6. (og sidste inden finalestævnet) Runde af ØBTU’s pointstævner og pointjagt.
I Pointstævnet d. 21/3 som blev afviklet i Allerød, deltog 27 spillere fra bordtennisklubberne i Allerød, Helsingør og Hillerød. Hillerød stillede som den største af klubberne med de 10 af spillerne dog denne gang skarpt forfulgt af Helsingør med 9 spillere, Allerød med 7 spillere og endelig Furesø med 1 spiller

Spillerne blev fordelt I 5 grupper – 3 puljer med 5 spillere og 2 puljer med 6.
Puljevinderne blev efter mange spændende og tætte kampe som følger:
Pointstævne Grp. A: Lasse Ek Christensen, HillerødGrp. B: Thomas S. Jørgensen, Allerød, Grp. C: Nikolaj Jørgensen, Allerød, Grp. D: Markus Bendtsen, HillerødGrp. E: Vitus T. Pettersson, Furesø.
STORT tillykke til vinderne – håber alle fik nogle gode kampe. LINK TIL BILLEDER.
I Pointjagten d. 21/3 som blev afholdt i Kignæshallen i Jægerspris deltog desværre kun 6 spillere, 2 fra Jægerspris og 4 fra Hillerød. Spillerne blev holdt i en pulje og der blev spillet flere tætte kampe. Puljevinder blev denne gang:
Pointjagt Grp. A: Albert Wolfsberg, Hillerød – Stort tillykke til Albert!
IMG_3660 IMG_3670 IMG_3676 IMG_3688
 
Pointstævne og Pointjagt Finalestævne:
Husk tilmelding til finalestævnet i Valbyhallen i weekenden d. 18+19 april. Tilmelding til dette sker separat via Bordtennisportalen senest den 15. april 2015.
PROGRAM FOR POINTSTÆVNE og -JAGT FINALER (opdateres løbende med tilmeldte)
POINTJAGT – FINALE FOR UNGDOM INVITATION – Lørdag den 18. april 2015 KL.14.00 i Valbyhallen.
POINTSTÆVNE – FINALE FOR UNGDOM INVITATION – Lørdag den 18. april og søndag den 19. april 2015 i Valbyhallen.
Læs mere om tilmelding via Bordtennisportalen HER.
Opvarmningsstævne i Ølstykke lørdag d. 11 april :
For at I får mulighed for at møde spillere fra de øvrige kredse inden I tørner sammen med dem til Finalestævnet, har Ølstykke BTK planlagt et opvarmningsstævne tilmeldingsfrist via mail – Onsdag d. 8. april.
Ølstykke BTK har sendt HGI og andre bordtennisklubber en invitation til opvarmningsstævne lørdag d. 11. april 2015 dvs. det er et stævne med afholdelse inden årets store pointstævnefinale. Invitationen henvender sig til de spillere, der skal deltage i årets pointstævnefinale i weekenden den 18/19. april 2015.
Stævnet afvikles som I kender det fra pointstævnerne – dvs. inddeling i puljer efter styrke og der spilles bedst af 5 sæt, alle mod alle. Denne gang dog med mulighed for at møde spillere uden for vores normale område. Der vil være præmier til nr. 1 og 2 i puljerne.
Stævnet starter kl. 10:00 – mødetid ca. ½ time før. Spillestedet er Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, Ølstykke.
Det koster 25,- kr. at deltage. Betaling skal ske kontant på spilledagen.
Tilmelding skal ske til btk@oelstykkebtk.dk (speciel aftale for HGI spillere)
Stævnet afholdes ved min. 15 deltagere, men der sigtes efter +30 deltagere. Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 8. april 2015
 
AF: Helle Brodersen / LdV.

Ændret Pointstævne -Jagt 21. marts

Bemærk venligst at ØBTU har lavet ændringer i dag, tid og sted for næste weekends 6. Runde af Pointstævne og -Jagt som følger:

Pointstævne: Lø.21/03 kl.10.00 Lillerødhallerne, Hal 4, 3450 Allerød  

Pointjagt: Lø.21/03 kl.11.00 Kignæshallen, Jægerspris

Læg venligst mærke til at tidspunktet for Pointstævnet er ændret, og at dag, tid og sted er ændret for Pointjagten i den kommende weekend!
Husk som altid at komme ½ time før stævnestart.
Vi håber at alle spillere har mulighed for at møde op trods ændringerne, og at I alle får nogle rigtig gode kampe.
PS: Husk også tilmelding til finalestævnet i Valbyhallen i weekenden d. 18+19 april. Tilmelding til dette sker separat via Bordtennisportalen.
Læs mere om Pointstævner/-Jagt og se invitationerne til Pointstævne- og Pointjagtfinalerne og sidste tilmeldingsdato HER.
Mvh. Helle Brodersen / LdV.