HGI Østdanske 2-Mandshold mestre

I weekenden 9. – 10. januar 2016 stillede HGI bordtennis op med i alt 17 hold i ØBTU’s 2-mandshold stævne i Allerød, og heraf blev flere Østdanske Mestre, mens en del andre kom hjem med Sølv- og Bronzemedaljer.
Lørdag
8 hold stillede op i ungdomsrækkerne, hvor det blev til 2 x Guld, 4 x Sølv og 1 x Bronze.
I Drenge B stillede HGI med 3 hold, som startede i hver deres pulje. Carl Carstensen Køngerskov og Felipe Matarese gik videre som 2’ere og spillede deres første cup kamp mod Greve. Kampen vandt de 3-2 og gik derefter videre til semifinalen, hvor de mødte klubkammeraterne Mia Dong og Albert Nørbygaard, som var gået videre som 1’ere i deres pulje. Mia og Albert trak det længste strå og vandt kampen 3-1 og var dermed klar til finalen mod Roskilde. Denne tabte de dog og det blev til en 2. plads til Mia og Albert.
De øvrige 5 hold stillede op i forskellige rækker, som alle havde det tilfælles at p.g.a. lavt deltagerantal var der kun 1 pulje, så de spillede alle mod alle.
Yngre Drenge B: Albert Wolfsberg og William Nørbygaard fik en 2. plads og dermed sølv.
Jonathan Svarer Johansen efterlyste en makker og havde modet til at stille op sammen med Daniel Simonsen i Drenge A, hvor de endte med at vinde sølv.
Drenge C: Andreas Rønn og Joachim Simonsen tog sølvet med hjem.
Junior B: Her kæmpede William Beck og Alexander S Hansen sig til guldet med en flot score på 9-1.
Junior D: Bastian Smith-Sivertsen og Erik Schyberg tog også guldet her, og med den samme flotte score på 9-1.
Vores formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede Herre klasse 1 sammen med Frank Nielsen, men til trods for indsatsen måtte de to herrer strække bat i kvartfinalen, hvor de taber 3-2 til Københavns BTK.
William Beck og Alexander S Hansen vinder ØM 2 mandshold 2016 HGI Hillerød Bordtennis
Se flere billeder fra 2-mandshold stævnet hos ØBTU HER og på vores Facebookside HER.
Søndag
I Herre klasse 2 var HGI fornemt repræsenteret med tre hold.
Det blev til en 8. plads for Henrik Wassmann og Mads Harslund, som måtte se sig slået af Holme-Olstrup i 1. puljekamp.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg satte dog Holme-Olstrup på plads ved at slå dem ud i kvartfinalen 3-1. Slangerup blev slået 3-1 i semifinalen og parret endte med en flot 2. plads efter at have tabt til Hvidovre i finalen.
I Herre Klasse 3 gik begge de to deltagende HGI hold videre fra puljekampene som 2’ere. Torsten S Hansen og Jens Steffensen tog 8. pladsen mens damerne viste vejen idet Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul spillede sig til en flot bronze placering.
Lars Svarer Johansen og Morten Brammer prøvede kræfter med Herre klasse 4, men klarede sig desværre ikke videre fra pulje kampene.
Ligesom i Herre Klasse 3 gik begge de deltagende hold i Herre Klasse 5 videre som 2’ere fra deres puljer, hvor Poul Bostrup og Jan Amundsen endte på henholdsvis 4. pladsen og Mark Zebitz og Simon Koch på 6. pladsen.
Alt i alt en god weekend set med HGI brillerne på. Der blevet leveret masser af super godt bordtennisspil, fine resultater og ikke mindst god stemning i hallen   🙂
2 mandshold ØM 2016 carl carstensen køngerskov HGI Hillerød Bordtennis
 
bygma
 
 

Superweekend i Valby Hallen

I weekenden lørdag d. 18. og søndag d. 19. april blev der afholdt Super Weekend i Valby hallen. Superweekenden er nyt tiltag fra ØBTU som består i at der foruden de traditionelle Pointstævne og Pointjagt finaler også afvikles slutspil i forskellige rækker for ØBTU hold.

KREDSKAMPE
Senior Serie 4: Her sluttede Hillerøds hold bestående af Betina Bechersdahl, Poul Bostrup og Jan Amundsen, sæsonen på en fornem 3. plads, efter i semifinalen at have tabt til rækkens senere suveræne vinder, Herlev.
Ungdom Yngre Drenge Øst: Holdet bestående af Carl Carstensen Køngerskov, William Beck og Alexander Sønderby Hansen endte sæsonen på en flot 3. plads. Læs mere HER.
Ungdom Drenge A: Holdet bestod her af Niels Thøgersen, Celine Røn Andersen, Joachim Leth Simonsen og Jonathan Svarer Johansen, og spillede sig i superweekenden til en fin 4. plads.
Ungdom Drenge Østserie: Spillede også i Valby i lørdags, og sluttede som en flot 4’er i en meget svær række. Holdet bestod af Mia Dong, Isabella Andersen, Jakob Kjær og Albert Fosborg.
POINTSTÆVNE- OG POINTJAGT FINALE
HGI har gennem hele sæsonen i pointstævner/pointjagt kun spillet med hold fra Nordsjælland og har her været langt den største klub, så det var selvfølgelig spændende at skulle møde spillere fra andre områder her til den store finale som samtidig er afslutning for sæsonen 2014/2015 for pointstævner og pointjagt.
Alle spillere der havde været med i løbet af sæsonen måtte deltage i finalestævnet og hele 19 HGI spillere var tilmeldt. Desværre endte ingen af vores spillere øverst på podiet, men vi var godt repræsenteret i stort set alle klasser og der blev spillet mange gode og spændende kampe.
De endelige placeringer kan ses på bordtennisportalen via dette link: Resultater, pointstævne/pointjagt, mens den endelige resultatliste kan ses her: Endelig resultatliste.
Følgende HGI-spillere opnåede placeringer på resultatlisten:
POINTSTÆVNER-DRENGE A
4.Lasse Ek Christensen,Hillerød
6.Laura Schyberg,Hillerød
B-slutspil
3.Julius Bach Kristiansen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE C
7.Lasse Thue Drongesen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE E
B-slutspil
3.Carl-Emil Klein Petersson,Hillerød
POINTJAGT-HERRE UNGDOM 2
2.Gustav Fleng Christensen,Hillerød
B-slutspil
3.Emil Haugaard,Hillerød
Herunder lidt fotos fra weekenden, se flere på Pointstævnernes Facebookside HER.
11174871_890349874339589_734372389625705104_n
foto11180618_890350171006226_378045736326414365_n-2
AF Helle Brodersen, Louis de Voss.

Resultater fra 2-mands ØM dag 2

Søndag var det seniorerne fra klasse 2 til klasse 6 der var i aktion ved 2-mands bordtennis ØM.
Hillerød var repræsenteret i alle klasser med i alt 8 hold. Se resultaterne under billederne, og se også Hillerød Postens artikel.

Herre klasse 2:
Brian Schyberg og Henrik Wassmann
Gik ubesejret hele vejen til finalen. Desværre blev det et nederlag i finalen, men et flot resultat af Brian og Henrik, der begge har haft stor fremgang i år.
Anders Quistgaard-Leth og Jens Steffensen
Blev nr 4 i deres pulje
Herre klasse 3:
Allan Dalberg og Niels Reuther
Vandt deres pulje med 3 sejre. Tabte kvartfinalen til Brøndby.
Henrik Brammer og Torsten Sejr  Hansen
Tabte til Esrum og Albertslund, men vandt til sidst over Pia Hansen og Susanne Høgsberg fra Virum. Blev nr 3 i puljen
Herre klasse 4:
Henriette Schönemann-Paul og Yael Schade (Helsingør)
Det blev lige ved og næsten. Tabte alle 3 kampe i puljen med 2-3. Surt show!
Herre klasse 5:
Poul Bostrup og Jan Amundsen
Vandt deres pulje med 3 sikre sejre. Nåede semifinalen mod Slangerup og var foran 2-0, men fik gummiarm og tabte 2-3.
Betina Bechersdahl og Therese Kofoed-Nielsen (KBTK)
Blev nr 2 i puljen, men så exit-skiltet i første cup-kamp.
Herre klasse 6:
Mark Zebitz og Simon Koch
Mark og Simon rykker stærkt. Efter en svær sæsonstart i serie 4, er der kommet godt gang i den, og i dag rakte det til puljesejr, men nederlag i semifinalen til Helsingør.
Link: Guld til seniorerne ved 2-mandsstævnets dag 1

 

Flest point på hjemmebane (ØBTUs holdturnering, uge 41)

Tirsdag var store-udebane-dag
… og det kunne godt desværre godt aflæses på resultaterne. Det var nemlig kun Hillerød 6 der i serie 2 hentede 1 point efter 7-7 i Esrum. Her blev det bl.a. til serie 2 debut for Betina Bechersdahl, der til daglig spiller i serie 4. Og sørme så… Betina fik en skalp, da hun vandt 3-2 over Preben Olsen. Jesper Larsen og Jesper Østergaard vandt hver 2, og Andreas Bjerregaard fik en enkelt sejr.
I Østdanmarksserien var der langt hjem efter et ærgerligt 6-8 nederlag til Dragør. På forhånd var Dragør favoritter, men via bl.a. en overraskende sejr til Mads Zebitz over Kim Høgsberg, og gode sejre til både Mads og Ragnar over Dragørs Jan Ghisalberti var Hillerød godt med i kampen – dog uden at få point i den sidste ende.
Hillerød 10 i serie 4 kunne ikke stille noget op i Farum, hvor det blev et 1-9 nederlag.
Hjemmebanen var bedre
Onsdag var der fyldt op i FrederiksborgCentret med 3 senior-ØBTU-kampe , 1 juniordivisionskamp og 1 pigedivisionskamp.
I heksekedlen ville seniorerne ikke stå tilbage for de flotte kampe i de unge DT-rækker.
Hillerød 5 i serie 2 havde besøg af Brønshøj, og her var der prygl i luften. Allan Dalberg, Henrik Brammer, Niels Reuther og Torsten Sejr Hansen måtte deles om titlen som man-of-the-match, idet alle vandt alle deres kampe… 14-0 til Hillerød med en samlet sætscore på 42-6. Hillerød topper serie 2 tabellen.
Serie 2 holdet. Henrik Korndahl Brammer, Allan Dalberg, Torsten Sejr Hansen og Niels Reuther
 
 
 
 
 
 
I serie 3 (Hillerød 7) spillede Henriette Shönemann-Paul, Morten Brammer og Bo Andersen mod holdet fra klubben Stefan. Holdet var bagud hele kampen igennem, men med en super slutspurt blev slutstillingen 5-5. Inden Mortens sidste kamp, fik han lidt coaching fra lillebror Henrik … ”prøv at vende dit bat”… og det hjalp. Han vandt nemlig med 3-2.
I serie 4 (Hillerød 9) var Betina Bechersdahl i hopla, og fik fuldt udbytte. 3 singlesejre og en double sejre sammen med Jan Amundsen. Jan vandt en enkelt single og Poul Bostrup vandt 2 – samlet stilling 7-3 til Hillerød. Holdet har lagt sig øverst i tabellen.
På udebane i Vejby tabte Hillerød 8 sin serie 3 kamp med 7-3. Lars-Henrik Bjørnbak, Lars Nørgaard og Bjørn Agger vand 1 single hver.
 

Hillerød 9 sejrede over Slangerup i serie 4

1. pladsen i træningsturneringen i serie 4 gik i år til Hillerød. Og holdet fortsatte sejrstimen tirsdag aften.
Poul Bostrup, Jan Amundsen og Bent Schultz havde kursen klar fra start, og det blev kun til et enkelt nederlag i kampen, hvor Slangerup stillede med et rent hold af det stærke køn.
Kun Marielle Nielsen Hansen (Slangerup) stod i vejen for Hillerød, da hun besejrede Hillerød Bent Tusse Schultz – kendt som Tusse.
Poul Bostrup fortsatte sin sejrsstime (1’er på toplisten i træningsturneringen), og vandt sine 3 singler. Til gengæld sad han over i doublen, hvor Tusse sammen med Jan Amundsen sejrede med sikre 3-0 over Marielle Nielsen Hansen/Marianne Britze.
Jan Amundsen blev med 3 singlesejre og en doublesejr man of the match, og kampen endte med resultatet 9-1 til Hillerød
Kan Hillerøds øvrige seriehold leve op til denne sejr i aften? Kom og hep på Hillerød 3 (ØstDKserien), Hillerød 6 (serie 2), Hillerød 8 (serie 3) og Hillerød 10 (serie 4) på hjemmebanen i FrederiksborgCentret i aften.
Links:
Hillerød Bordtennis kampkalender
Træningshallen kogte næsten over mandag aften