Stort HGI felt ved Danmark TOP 12

Opdateret 5/4-16: Se mange flere Top 12 billeder på Brøndby’s Facebookside.
HGI var stærkt repræsenteret ved årets Danmark TOP 12, og det endte da også med en sejr i Drenge rækken i den krævende og fornemme turnering.

Efter nogle magre år med ingen eller få deltagere fra HGI Hillerød Bordtennis ved den prestigefyldte turnering TOP 12, var det i år en sand fornøjelse at se så mange HGI’ere til stede i hallen, dels ved bordene, dels i HGI camp’en.
Ikke sidens klubbens storheds år 2008/09 har vi haft så mange deltagere med. Hele 7 ungdomsspillere havde kvalificeret sig til årets udgave af TOP 12. Mia Dong og Daniel Simonsen var direkte udtaget, og efterfølgende fik de selskab af Celine Røn Andersen, William Beck, Alexander S. Hansen, Felipe Matarese og ikke mindst Mads Pærregaard. Sidstnævnte var med til Kval. Top 12 som coach, men grundet afbud fra en spiller i Juniorrækken om morgenen på første spilledag, fik Mads pludselig chancen for at spille med, idet han stod som 1. reserve. Mads spillede sin chance og det gav pote. Mads P videre til Top 12  🙂
Peter Trans var også med ved Top 12 og selvom han stillede op i Ribe klubtrøje, så er han jo HGI’er 😉
Det store slag skulle i år stå i Virumhallen, hvilket var ren luksus for HGI’erne, som de to foregående år have været både på Bornholm og i Hirtshals.
Efter mange timers træning og forberedelse var spillerne klar til at dyste i den største turnering i Danmark bortset fra Ungdoms DM.
Top 12 2016 HGI Hillerød Bordtennisklub deltagereTop 12 2016 Felipe Matarese HGI Hillerød Bordtennisklub
Med sig i ringhjørnerne havde spillerne deres coach, som fulgte dem hele vejen gennem turneringen. Cheftræner Ola coachede Daniel og William, sportchef Jesper Møller coachede Alexander og Celine, og Frederik Ryborg coachede Felipe og Mads P.
Mia blev coachet af sin far Hai, og Peter Trans havde Nicolai de Voss som sin personlige coach.
På sidelinjen var der andre stærke kræfter klar til at yde support mellem kampene idet Rikke Salomonsen og Casper Tingleff valgte at bruge deres weekend i hallen sammen med spillerne, forældre og andet godtfolk hvilket vi var meget glade for.
HGI Hillerød Bordtennis 2016 Nicolai de Voss og Rikke Salomonsen
Først i kamp var spillerne i Yngre Drenge rækken samt Pigerne. Da HGI havde tre spillere med i Yngre Drenge og 2 med i Pigerækken, betød det et par interne opgør. Det blev William og Alexander der lagde for, og den kamp trak Alexander sig sejrrigt ud af. Felipe tabte sin første kamp og Mia slog Celine i deres indbyrdes kamp.
Næste spiller på banen var Daniel Simonsen i Drengerækken. Han var eneste HGI’er i rækken så han mødte i sin første kamp Simons Larsen, SISU/MBK, som han slog. Mads Pærregaard og Peter Trans var klar i Juniorrækken i det efterfølgende rul, men lagde begge ud med at tabe deres første kampe. På første dagen spiller man sine fem puljekampe, og slutter af med at møde den spiller fra den anden pulje, som ligger resultatmæssigt modsat en selv  – altså nr. 1 fra pulje 1 møder nr. 6 fra pulje 2.
Der blev knoklet ved de blå borde igennem en lang dag, hvor alle spillere kæmpede for hvert point uanset om kampene endte med sejr eller nederlag. Daniel Simonsen leverede på ingen måde fremragende spil, men formåede alligevel at hive sejre hjem i sine seks kampe.
Mads Pærregaard mødte undervejs i Junior rækken Rasmus Mikkelsen, SISU/MBK men til trods for massiv opbakning fra HGI’erne på sidelinjen kunne Mads ikke stille meget op i den kamp.
Mads havde i løbet af dagen ikke megen held med sig. Til gengæld sluttede han lørdagen af ved i sin sidste kamp mod ubesejrede nr. 1 fra pulje 2 – Kasper Michelsen, Brønshøj – at spille fuldstændig forrygende. Kampen endte meget tæt, men Mads tog kampen hjem i fem sæt til stor glæde og begejstring fra alle tilbageblevne HGI’ere.  🙂
Status efter lørdagens kampe:
Se link her for resultater af lørdagens indbyrdes kampe i:
Yngre Drenge rækken
Pige rækken
Drengerækken
Juniorrækken
 
TOP 12 – Finaledag:
Søndag morgen var HGI spillere, coaches, forældre med flere klar igen i Virumhallen.
Daniel Simonsen, der lørdag ikke havde vist det mest overbevisende spil, var godt klar over at han skulle stramme op da der i søndagens pulje ventede flere meget stærke modstandere, herunder ærkerivalerne Peter Svenningsen (Virum-Sorgenfri) og Mikkel Emborg (Greve BTK).
Igen var det Yngre Drenge- og Pigerækkerne der lagde for, efterfulgt at Drenge- og Juniorrækkerne. Søndagen igennem steg spændingen fordi hver kamp nu mere og mere indikerede hvilken placering spillerne ville ende på.
Yngre Drengene Felipe, William og Alexander, som alle havde været igennem Kval. Top 12 kæmpede godt, og kunne efter sidste runde trække vejret dybt, og glæde sig over deres flotte indsatser. Selvom Felipe ikke fik de mange sejre med sig, så slog han Anders Reutzer, Kbh BTK, som endte på podiet efterfølgende – flot Felipe!
Hos piger havde Celine ikke marginalerne med sig, men hun gav modstanderne kamp til stregen i hver kamp – blandt andet var hun i femte sæt med den senere TOP 12 vinder Xenia Rindom, B75.
Mads og Peter kæmpede i Juniorrækkerne, hvor især Peter Trans viste stærkere spil end om lørdagen, til trods for han var sløj og havde overvejet at trække sig. Men der skal mere til at slå den seje dreng ud så han fortsatte med at kæmpe, sejt Peter!
I den indbyrdes kamp mellem Mads og Peter søndag trak Peter det længste strå og tog sejren hjem 3-1.
Daniel var som den eneste HGI spiller ubesejret ved kampstart søndag og han fortsatte den gode stime fra morgenstunden søndag. I første kamp mødte han Mickey Elsborg, der kæmpede til det sidste i femte sæt men kampen endte med sejr til Daniel. De to OB spillere Jens Klein-Døssing og Lukas Bonderup blev begge besejret med 3-0 og dermed ventede Peter Svenningsen, Virum-Sorgenfri. Mikkel Emborg havde om lørdagen besejret Peter, så der var pres på. Daniel har to gange tidligere slået Peter, men har flere nederlag på den konto.
Men nu havde Daniel fundet tændingen frem i sit spil og han spillede en super kamp mod Svenningsen, som han vinder over 3-0 til stor glæde og jubel hos Daniel og i Camp HGI. Daniel er dermed stadig ubesejret inden sidste kamp mod Mikkel Emborg (Greve), som undervejs kun har tabt til Bjarke Krog, Brønderslev.
Og det blev til endnu en sindsyg gyserfinale mellem Mikkel og Daniel, som denne gang blev spillet i Virumhallen ved dette års udgave af Top 12 i Drengerækken!
Efter at være kommet bagud 0-2 i sæt, tager Daniel de to næste og tvinger kampen ud i femte sæt.
Drengene følges, som til DM sidste år, bold for bold i femte sæt, og kampen ender med samme sætcifre… 12-10 til Daniel ?
Forrygende finale af drengene, der gav hinanden kamp til stregen og imponerende comeback af Daniel, der bare VILLE VINDE!
Det blev altså samme finale scenarie som i de to foregående år. I 2015 vandt Daniel også “finalen” mod Emborg, hvor Daniel tog 11 sejre på stribe, men i 2014 var det Emborg, der vandt med 11 sejre på stribe foran Daniel.
Tusinde tak til alle HGI’ere der kom og var med i hallen og skabte god stemning på tilskuerrækkerne. Og ikke mindst en kæmpestor tak til de respektive coaches der kæmpede kampene i ringhjørnerne  🙂
HGI’ernes placeringer:
William Beck: nr 7
Alexander S. Hansen: nr 6
Felipe Matarese: nr 10
Celine Røn Andersen: nr 9
Mia Dong:nr 6
Daniel Simonsen: nr 1
Mads Pærregaard: nr 11
Se alle spillernes samlede resultater HER.
Se også en masse flotte billeder af Top 12 spillerne HER.
Og ikke mindst omtale og VIDEO fra Daniels kamp hos DBTU HER.
AF: Lone Simonsen / LdV.

ØM Hattrick til HGI Hillerød Bordtennis

I weekenden lykkedes det Hillerøds seniorafdeling at gøre ungdommen og veteranerne kunsten efter, ved at vinde klubpokalen ved ØBTU’s seniormesterskaber.
HGI stillede i år med i alt 25 deltagere. Dejligt at så mange af klubbens medlemmer deltog i stævnet.
De mange HGI-spillere samledes under HGI banneret i det ene hjørne af hallen, hvor der var “sammenskudsgilde” af brød, pålæg, kager, kiks og andet, som kunne holde modet oppe.
DSC_0184
Men spillerne nøjedes ikke med at sidde i campen – de kæmpede for medaljer, og på forhånd havde formanden erklæret, at vi gik efter klubpokalen. Den skulle forsvares (vi vandt den i 2015), og den skulle supplere de 2 andre ØM-pokaler (ungdom og veteran), som allerede står hjemme i klublokalet.
Og søndag aften kunne de tilbageværende HGI’ere Lene Havsteen, Anders Quistgaard-Leth og Betina Bechersdahl løfte pokalen på klubbens vegne. Vi vandt den med 57,5 point foran Københavns BTK og (18,5 point) og Brøndby (17,5 point).

12741984_10208896951287282_7316441168886703823_n
 

HGI Hillerød Bordtennis ØM Senior 2016 Klubpokal vinder

Mon ikke damernes forpligtende neglelak var med til deres strålende resultater?


Seniorerne fik lidt hjælp af nogle af vores ungdomsspillere. Ungdomsspillere har nemlig lov til at stille op i elite-rækkerne.
Daniel Simonsen gik hele vejen til finalen i Herre Elite. Finalen mod Esben S. Larsen fra Virum gik helt ud i 7. sæt, hvor Esben trak det længste strå og tog titlen med 11-6.
Se her hvordan det gik i de enkelte rækker:
HERRE ELITE SINGLE
2.Daniel Simonsen
HERRE KLASSE 1 SINGLE
6.Anders Qvistgaard-Leth
8.Thomas Hjermind Jensen
DAME KLASSE 1 SINGLE
3.Henriette Schönemann-Paul
4.Betina Bechersdal
HERRE KLASSE 2 SINGLE
1.Anders Qvistgaard-Leth
DAME KLASSE 2 SINGLE
3.Lene Havsteen
HERRE KLASSE 3 SINGLE
3.Henrik Brammer
HERRE KLASSE 5 SINGLE
1.Jan Amundsen
3.Mark Zebitz
HERRE KLASSE 7 SINGLE
2.Mikkel Aarø-Hansen
HERRE ELITE DOUBLE
2.Daniel Simonsen/ Mads Pærregaard
HERRE KLASSE 1 DOUBLE
2.Frank Gyldskov-Redke (Herlev) / Thomas Hjermind Jensen
DAME KLASSE 1 DOUBLE
1.Betina Bechersdal / Rikke Salomonsen
2.Aline van Bedaf (Brøndby) / Henriette Schönemann-Paul
3.Therese Kofod-Nielsen / Anja Bech Jensen (Fredensborg)
HERRE KLASSE 2 DOUBLE
2.Anders Qvistgaard-Leth / Steen Jørgensen (Helsingør)
DAME KLASSE 2 DOUBLE
1.Betina Bechersdal / Lene Havsteen
2.Marie Luise Kofod-Nielsen (Københavns BTK) / Therese Kofod-Nielsen
HERRE KLASSE 3 DOUBLE
2.Jens Steffensen / Allan Dalberg
3.Henrik Brammer / Torsten Sejr Hansen
HERRE KLASSE 5 DOUBLE
4.Jan Amundsen / Mark Zebitz
MIXED ELITE DOUBLE
1.Anisha Iyer (Greve) / Jesper Møller
4.Rikke Salomonsen / Daniel Simonsen
[facebook_post url=”https://www.facebook.com/HgiBordtennis/photos/a.256521391126881.49304.214815185297502/856269334485414/?type=3&theater” width=””]
[facebook_post url=”https://www.facebook.com/HgiBordtennis/photos/a.256521391126881.49304.214815185297502/854045014707846/?type=3&theater” width=””]

OB Grand Prix bød på 20 deltagere, 3 coaches, 2 ledere… og 2 GP-sejre

Det var cheftræner Ola Lindberg, Sportschef Jesper Møller og ildsjælen Rikke Salomonsen som havde påtaget sig at coache HGI’s spillere. .
Ud over Lone (Daniels mor) og Peter (Carls far) deltog også senior spillerne Mark Zebitz og Torsten Hansen, som også gav en hånd med undervejs med de praktiske aspekter og det samm ligelede gjorde klubbens mandagstræner Markus Mikkelsen.
1420017_10152846902592560_1340281214_n
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Turen kom lidt skævt fra start pga forsinkelser fra Hovedbanen, hvor flere togafgange var aflyst. Med ca. 40 minutters forsinkelse kom vi dog afsted og toget kunne rulle ud fra perronen med Ola, Lone og 16 spillere.
Vi skulle overnatte i OB’s klublokale, så vi havde masser af plads at boltre os på.
Rikke, Peter og Mark ventede i lokalet ved ankomst og Jesper dukkede op senere efter at have deltaget i BAT-kursus også i Odense.
Lørdag morgen havde Ola spillerne med til morgenløb lidt i syv, inden vi kørte til Odense Idrætshal for at spise morgenmad og checke ind.
Jesper briefede spillerne om weekendens coaching plan. Alle havde ansvaret for at coache en kammerat i løbet af weekenden i det omfang det var muligt.
Fra HGI-lejren i B-afsnittet i Hal 1 var der god mulighed for både at følge de mange spillere i action, og for at de spillere der først skulle spille senere, kunne hygge sig sammen.
I formiddagens blok var bl.a. Alexander S.Hansen, Andreas Bjerregaard, Jesper Larsen, Peter Trans, Mads Pærregaard, Mads Zebitz og William Beck i gang. I Junior A var det så som så med succesen, idet ingen HGI’ere nåede længere end 1/16-finalen. Til gengæld gik Daniel Simonsen hele vejen til finalen i Herre U21 B, hvor han også tog sejren over Esbjergs Daniel Wolf.
Torsten Sejr Hansen var kørt fra Hillerød om formiddagen og nåede lige at få lidt frokost inden han i Blok 2 skulle deltage i Herre Klasse 3. Han blev en vinder af puljen, men røg desværre ud i den første cup-kamp – En anden gang overvejer Torsten, at spille nogle lidt længere kampe i puljen, så der ikke går 1½ times ventetid inden cupkampene starter!  Jesper Larsen fik en enkelt sejr i sine klasse 3 pulje, men det rakte ikke til avancement.
TSH_4979
 
 
 
 
 
 
 
 
Klubturens yngste deltager Albert Wolfsberg servede og loopede sig til en flot guldpokal i Puslinge C.
Albert Fosborg trak det korteste strå i sin pulje i Drenge B. 2 sejre i 3 kampe var ikke nok, da han desværre havde den dårligste sætscore. For Alexander S. Hansen var det til gengæld nok med 1 sejr i hans 3-mands pulje – men 1/8-finalen blev endestationen. Jakob Kjær deltog også i Drenge B, men uden at gå videre fra puljen.
TSH_4898
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I Drenge Elite deltog Peter Trans og Daniel Simonsen. Peter vandt rækken ved GrandPrix-stævnet i Århus for en måned siden, og han var opsat på at gentage sejren. Der var heller ingen slinger i valsen. På vejen til finalen slog han Andreas Hjortskov, Mikkel Emborg og Martin Buch Andersen. Finaleopgøret mod Peter  Svenningsen blev spillet med massiv HGI-opbakning fra hallens tilskuerrækker, og Peter Trans hev sejren hjem med 3-1 – GrandPrix-sejr til Hillerød  🙂 .
Daniel spillede sig til kvartfinalen, hvor han tabte til netop Peter Svenningsen.
Jensens Bøfhus fik en opringning om at vores bordbestilling måtte rykkes en halv time. Den sidste HGI’er var nemlig ikke færdig endnu. William Beck spillede semifinale i Yngre Drenge B, men i denne kamp var HGI-lejrens hujen og heppen ikke nok – OB’s Jens Boelt Mortensen var for stærk.
Endelig afgang til Jensens’ store bøffer og fadøl…. og en hel masse børnemenuer …. Og vist nok også lidt tag-selv-softice J
Spillerne kender rutinen – efter aftensmad var det hurtigst muligt hjem i seng…. Zzz…zzz…zzz og så ud i den mørke morgen til morgenløb – Aaaaah! Så er kroppen i gang.a
Søndags blok 1 startede med lidt af en udfordring for Mads Pærregaard. Han skulle møde Roskildes 1. divisionsspiller Patrick Stobberup. Mads gjorde det godt og han bragte sig faktisk på 1-1 (i sæt)og 7-4 inden Patrick med en time-out fik vendt kampen til 3-1 i hans favør.
Celine Røn Andersen og Isabella H. Andersen var med i Pige B. Isabella vandt sin pulje og nåede til kvartfinalen.
Carl C. Køngerskov fik en flot 1. plads i Yngre Drenge C.
Efter en top-placering i klasse 7 ved det nylige Dalby-stævne var Mark Zebitz rykket op i klasse 6. Det gik ud over ”lokal-rivalen” Marielle Nielsen-Hansen fra Slangerup. 3-0 til Mark. Desværre var Simon Rokkjær og Jens-Erik Nielsen for stærke, så Mark gik ikke videre fra puljen.
I Drenge C var der stor HGI-deltagelse af Niels Thøgersen, Joachim Leth Simonsen, Andreas Rønn, Bastian Smith-Sivertsen og Jacob Kjær Rasmussen. Jacob viste sig som Hillerøds bedste kort, da han nåede en plads i semifinalen.
TSH_4788
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Daniel Simonsen var topseedet i Yngre Drenge A, men i semifinalen var modstanden stærk i form af Amager BTK’s Emil Lynge Sørensen. Emil blev ved med at placere sine åbningsloops perfekt, så han kunne presse Daniel langt væk fra bordet, og med det spil nåede kampen helt ud i 5 sæt. En af Daniels stærkeste sider er dog netop spillet fra distancen, hvor han får de mest utrolige bolde tilbage. Daniel klarede sig da også igennem og vandt 11-6 i afgørende sæt.
I finalen stod Daniel over for Mikkel Emborg. Daniel virkede ovenpå kampen igennem, og med en 3-0 sejr  sikrede han Hillerøds anden GrandPrix-sejr  😀
I stævnets sidste blok var det unge Alexander S. Hansen og endnu yngre Albert Wolfsberg der stod for Hillerøds bedste resultater. Begge drenge nåede semifinalen i henholdsvis Puslinge A og Yngre Drenge D.
En lang weekend med masser af flotte resultater, gode kampe og kammeratligt samvær mellem spillerne var nu næsten slut. Spillere og ledere havde dog en lang togtur hjem – heldigvis blev togturen en smule kortere af, at flere forældre var kørt til Roskilde for at hente alle spillerne. Tak for hjælpen  😀
 

 

 

6 hædersbevisninger blev uddelt ved klubfesten

Ved klubfesten i lørdags var det traditionen tro også tid til at hædre de medlemmer der på en eller anden vis har gjort en særlig indsats i det forgange år.  Årets hold: Drenge division Vi havde mange kandidater til årets hold, lige fra de helt yngste til de helt til… Continue reading

ØM Senior og Veteran

Om det var formandens fravær p.g.a. sygdom der kostede os klubpokalen kan man kun gisne om, men pokalen som vi har haft glæde af de seneste år blev i år med glæde “lånt ud” til en anden klub i lokalområdet, nemlig Helsingør BTK. Tillykke til dem.

Men de kan vente sig da Hillerød allerede pønser på forstærket opstilling, og dermed generobring af pokalen som mest vindende klub, allerede næste år. Og vi kan jo glæde os over at vi var stærkt medvirkende til Helsingørs mange doublemedaljer. 😉

De fremmødte spillere repræsenterede klubben på bedste vis, og det blev til mange flotte medaljer og resultater, og en flot 2. plads efter Helsingør i kampen hos veteranerne er også rigtigt flot.:

ØSTDANSKE MESTRE 2014


1.Anders Quistgaard-Leth,Hillerød – VETERAN BOYS 40A DOUBLE 
(1.Michael Rigmond,Hvidovre – VETERAN BOYS 40A DOUBLE)

1.Rasmus Ørndrup Nielsen,Hillerød – HERRE KLASSE 3 DOUBLE
1.Henrik Brammer,Hillerød – HERRE KLASSE 3 DOUBLE

SØLV

2.Henritte Schönemann,Hillerød – DAME KLASSE 2 SINGLE

2.Betina Bechersdal,Hillerød – VETERAN GIRLS 40 SINGLE

2.Betina Bechersdal,Hillerød – VETERAN GIRLS 40 DOUBLE
(2.Anja Bech Jensen,Helsingør – VETERAN GIRLS 40 DOUBLE)

2.Betina Bechersdal,Hillerød – DAME KLASSE 2 DOUBLE
(2.Anja Bech Jensen,Helsingør – DAME KLASSE 2 DOUBLE)

2.Jesper Østergaard,Hillerød – VETERAN BOYS 65 DOUBLE
2.Jørn Hansen,Hillerød – VETERAN BOYS 65 DOUBLE

2.Allan Dalberg,Hillerød – HERRE KLASSE 3 DOUBLE
(2.Torben Stuhr Olsen,Hornbæk – HERRE KLASSE 3 DOUBLE)

BRONZE

3.Rikke Salomonsen,Hillerød – DAME ELITE DOUBLE
(3.Izabell Nørlem,Brønshøj – DAME ELITE DOUBLE)

3.Kristian Petersen,Hillerød – VETERAN BOYS 60 SINGLE

3.Jesper Østergaard,Hillerød – VETERAN BOYS 65 SINGLE

4.Jørn Hansen,Hillerød – VETERAN BOYS 65 SINGLE

4.Henriette Schönemann-Paul,Hillerød – DAME KLASSE 1 SINGLE

3.Henriette Schönemann-Paul,Hillerød – DAME KLASSE 1 DOUBLE
(3.Yael Schade,Helsingør – DAME KLASSE 1 DOUBLE)

4.Henrik Brammer,Hillerød – MIXED SEKUNDA DOUBLE
(4.Inger Jønsson,Helsingør – MIXED SEKUNDA DOUBLE)

3.Mark Zebitz,Hillerød – HERRE KLASSE 7 SINGLE 

Link til Resultaterne på Bordtennisportalen
Link til fotos af alle medalje vinderne
Officiel resultatliste – ØM-senior – se her
Officiel resultatliste – ØM-veteran – se her

AF  Louis de VossMedal

Vellykket julelejr

I år besluttede cheftræner Ola Lindberg i samråd med Spillerudvalget Ungdom, at lave en intern julelejr for udvalgte ungdomsspillere. Planen var at udtage ca. 14 spillere til en to-dages lejr den 28.-29. december og så slutte af med deltagelse i stævnet Lille Rekordspelen i Helsingborg den 30. december. Ola udtog en… Continue reading