HGI – Østdanske 2-mandshold mestre

HGI Hillerød Bordtennisklub var som altid med på medaljepodiet da der blev kæmpet om ØBTU’s 2-mandshold mesterskaber i weekenden.
2 Guld, 2 Sølv og 1 Bronze blev høsten da 16 tomandshold fra Hillerød indtog Lillerød-Hallerne.

Mesterskaberne startede lørdag morgen kl. 8 med opvarmning. Desværre var Peder Nikolaisen blevet syg så Benjamin Christensen og Peders hold måtte trække sig. Ved stævnestart blev alle budt velkommen af Allerøds borgmester Jørgen Johansen som holdt en lille tale, hvor han beskrev hvor dejligt det var at se så mange mennesker samlet om bordtennis. Han takkede de mange frivillige kræfter bag. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre.
Her Palles øjenvidneberetning fra GULDvinderne, Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussens, dag som makkere i Yngre Drenge B:
“Kristoffer og Laura startede ud med en 3-1 sejr over København BTK, efter en holdkamp hvor alle kampe var tætte 5 sæts kampe. 
Holdets 2. kamp var mod Virum, som hurtigt viste sig at være en overkommelig modstander. 3-0 og videre til semifinalen. Her stod Amager med Robin og Philip. Det blev igen hurtigt overstået med 3-0, og så var det finale tid. Igen stod København BTK på den anden side. Vi kunne have nedlagt protest, da de stillede op med spillere fra 2 forskellige klubber. Det valgte vi ikke at gøre. Vi ville hellere vinde på bordtennis bordet! 😉  
Peptalken inden finalen lød nogenlunde sådan:
“En finale er en bonus, som I får fordi I har spillet en god turnering. Gå ind og nyd det og gør jeres bedste.”
Laura spillede mod Rune Kristensen og Kristoffer fik en revanche mod Matthias Goldbach Valery som han havde tabt til i det første møde. Laura vandt sin kamp rimelig sikkert, og Kristoffer fik skovlen under Matthias med en 3-1 sejr. I sidste sæt var han bagud 4-1, men vendte så kampen og vandt 4-11 i 4.sæt. Foran 2-0 kunne Laura og Kristoffer afgøre finalen i doublen. Nemt 1.sæt, tæt 2. Sæt 12-10 og så lukkede og slukkede de kampen 3-0. Laura vendte sig mod Kristoffer med det største smil, og råbte “VI VANDT!”
Sådan gik det til at Kristoffer og Laura vandt guld i Yngre drenge B for 2 mands hold.”
Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussen GULD 2-mandshold ØBTU 2017

Jeanette Mejer var også på pletten med øjenvidneberetninger fra ungdomskampene:

“Oliver Cramon og Rebecca Mejer stillede op i Drenge D. Lidt af en mundfuld da flere af spillere var en hel del større 🙂 . Der var 3 puljer i rækken, og vore spillere kom i en række med 3 andre hold. Rebecca og Oliver klarede sig rigtig godt, og kom igennem puljen ubesejrede. Det betød at de sad over i første runde af slutspillet. Desværre kom de til at vente i 3 timer da en af puljerne var længe om at blive færdigspillet. Det betød også at de havde svært ved at komme i gang igen i semifinalen som de tabte 3-2. De var nu rigtig godt tilfredse med en 3. plads.
Rebecca Mejer og Oliver Cramon BRONZE 2-mandshold ØBTU 2017

Thomas Garde og Alexander Mejer stillede op i drenge A/B. De var kun 4 hold i denne række, som også bestod af William Nørbygaard og Jonathan Svarer Johansen, samt 2 hold fra Virum. Første kamp blev et lokalopgør mellem de 2 Hillerød hold hvor kampen endte 3-1 til Thomas og Alexander. Næste kamp var mod det ene Virumhold som blev vundet med 3-2. Sidste kamp blev så finalen da det andet Virumhold også havde vundet deres første 2 kampe. Desværre glippede planen lidt, og kampen blev tabt med 2-3. En flot 2. plads var i hus.
Thomas Garde og Alexander Mejer SØLV 2-mandshold ØBTU 2017

Felipe Matarese og Daniel Mejer stillede op i en stærkt besat Junior A. Der var rigtig hård modstand, så det der blev vundet her må siges at være god spilerfaring, og vist også lidt mere øvelse i at spille mod modstandere som prikker meget.
Felipe Matarese og Daniel Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub 2017

Bastian Smith-Sivertsen og Joachim Leth Simonsen brillerede og vandt flot finalen mod Ejby BTK 3-1.
Joachim Leth Simonsen og Bastian Smith-Sivertsen GULD ØBTU 2-mandshold 2017

Ud over de nævnte hold lød meldingerne på, at de øvrige Hillerød spillere også hyggede sig, og fik spillet en masse gode og lærerige kampe”

Hos seniorerne gik det bedst for Palle Rasmussen og Simon Koch som kæmpede sig hele vejen til finalen hvor vennerne fra Københavns BTK desværre trak det længste strå. Palle er jo normalt meget ofte i hallerne med sønnen Kristoffer, men denne gang tog han udfordringen op, og deltog selv. Vi ønsker Palle (og Simon) stort tillykke med det flotte resultat, og bringer her Palles evaluering af oplevelsen:
“I dag stillede jeg op med Simon Koch i herreklasse 6. Det var mit første stævne, hvor jeg selv skulle spille. Det var rart, at mærke opbakningen fra de øvrige Hillerød spillere som løbende spurgte til hvordan det gik. Der var absolut en hyggelig stemning ved bordene undervejs. I pauserne mellem kampene kunne vi følge de andre spillere. Der blev kæmpet ihærdigt af alle. Simon og jeg nåede til finalen, men måske var kræfterne sluppet op. Vi kunne ikke lukke kampene i finalen. Alle røg ud i 5 sæt, men vi trak det korteste strå. Vi fik en fadøl i cafeteriet med vinderholdet og så var det glemt. Præmien for en 2.plads var Kr. 100 til NETTO. Der var 150 Kr. Til 1. Pladsen. Alt i alt en god oplevelse og en god weekend. Hilsen Palle”
Simon Koch og Palle Rasmussen SØLV 2-mandshold ØBTU 2017
De intense kampe kostede Jonathan sit andet knækkede bat, jo vore Hillerød spillere går til den når der kæmpes for klubbens ære  😉
HGI Hillerød Bordtennisklub 2-mandshold mesterskaber ØBTU 2017
Der blev hyggespillet mellem kampene, og hvem ved, måske du kan spotte et par gamle Hillerød spillere som stadig kan svinge battet i baggrunden. 🙂
HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
HILLERØDS MEDALJETAGERE
YNGRE DRENGE B

  • 1: HILLERØD
    (Kristoffer Rasmussen og Laura Schyberg)
  • 2: KØBENHAVNS BTK
    (Ruben Kristensen og Mathias Goldbach Valery)
  • 3: AMAGER
    (Philip Frederiksen og Robin Gornitzka)
  • 4: HVIDOVRE
    (Jacob Schou og Ann-Christine Rosager)

FINALE: 3 – 0
HERRE JUNIOR C

  • 1: HILLERØD
    (Bastian Smith Sivertsen og Joachim Leth Simonsen)
  • 2: EJBY
    (Albert Petersen, Faris Sabir og Casper Stålhøj)

Finale: 3 – 1
DRENGE A/B

  • 1: VIRUM 1
    (Frederik Tørsløv og Philip Larsen)
  • 2: HILLERØD 1
    (Alexander Attrup Mejer og Thomas Garde)

Finale: 3 – 2
HERRE KLASSE 6

  • 1: KØBENHAVNS BTK
    (Mai Jensen og Kristoffer Jensen)
  • 2: HILLERØD
    (Palle Rasmussen og Simon Koch)
  • 3: FURESØ
    (Karol Alster og Rene Glud Jensen)
  • 4: FREDENSBORG
    (Henrik Riise og Finn Bønsdorf)

Finale: 3 – 0
DRENGE D

  • 1: HVIDOVRE
    (William Schou og Jonathan Berg Rasmussen)
  • 2: HELSINGØR
    (Andreas Kure Heller og Lukas Berthelsen)
  • 3: HOLME OLSTRUP
    (Sebastian Møller og Jonas B. Jensen)
  • 4: HILLERØD 2
    (Rebecca Mejer og Oliver Cramon)

Finale: 3 – 0
Et kæmpe tillykke til medaljetagerne, og samtidig en stor tak til vores udsendte Jeanette Mejer og Palle Rasmussen for deres fine bidrag til dette indlæg.
Se også ØBTU’s resultatliste over medaljetagerne ved 2-mandshold mesterskaberne og lidt fotos HER.
Se alle HGI Hillerød Bordtennisklubs deltagende hold HER.
SE FLERE BILLEDER FRA 2-MANDSHOLD MESTERSKABERNE HOS ØBTU HER.
I næste weekend kæmper vi om Østdanske Mesterskaber (ØM) for Ungdom og Veteran i single og double i Tåstrup. 
Der er stadig eftertilmeldingspladser i flere rækker som kan ses i programmet som fremgår af vores interne Excel ark UNGDOM og VETERAN, så meld dig frisk til så vi kan genvinde Klubpokalerne i de 2 mesterskaber. #ViVilVinde.
AF: Jeanette Mejer/Palle Rasmussen/Louis de Voss.

HGI Østdanske 2-Mandshold mestre

I weekenden 9. – 10. januar 2016 stillede HGI bordtennis op med i alt 17 hold i ØBTU’s 2-mandshold stævne i Allerød, og heraf blev flere Østdanske Mestre, mens en del andre kom hjem med Sølv- og Bronzemedaljer.
Lørdag
8 hold stillede op i ungdomsrækkerne, hvor det blev til 2 x Guld, 4 x Sølv og 1 x Bronze.
I Drenge B stillede HGI med 3 hold, som startede i hver deres pulje. Carl Carstensen Køngerskov og Felipe Matarese gik videre som 2’ere og spillede deres første cup kamp mod Greve. Kampen vandt de 3-2 og gik derefter videre til semifinalen, hvor de mødte klubkammeraterne Mia Dong og Albert Nørbygaard, som var gået videre som 1’ere i deres pulje. Mia og Albert trak det længste strå og vandt kampen 3-1 og var dermed klar til finalen mod Roskilde. Denne tabte de dog og det blev til en 2. plads til Mia og Albert.
De øvrige 5 hold stillede op i forskellige rækker, som alle havde det tilfælles at p.g.a. lavt deltagerantal var der kun 1 pulje, så de spillede alle mod alle.
Yngre Drenge B: Albert Wolfsberg og William Nørbygaard fik en 2. plads og dermed sølv.
Jonathan Svarer Johansen efterlyste en makker og havde modet til at stille op sammen med Daniel Simonsen i Drenge A, hvor de endte med at vinde sølv.
Drenge C: Andreas Rønn og Joachim Simonsen tog sølvet med hjem.
Junior B: Her kæmpede William Beck og Alexander S Hansen sig til guldet med en flot score på 9-1.
Junior D: Bastian Smith-Sivertsen og Erik Schyberg tog også guldet her, og med den samme flotte score på 9-1.
Vores formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede Herre klasse 1 sammen med Frank Nielsen, men til trods for indsatsen måtte de to herrer strække bat i kvartfinalen, hvor de taber 3-2 til Københavns BTK.
William Beck og Alexander S Hansen vinder ØM 2 mandshold 2016 HGI Hillerød Bordtennis
Se flere billeder fra 2-mandshold stævnet hos ØBTU HER og på vores Facebookside HER.
Søndag
I Herre klasse 2 var HGI fornemt repræsenteret med tre hold.
Det blev til en 8. plads for Henrik Wassmann og Mads Harslund, som måtte se sig slået af Holme-Olstrup i 1. puljekamp.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg satte dog Holme-Olstrup på plads ved at slå dem ud i kvartfinalen 3-1. Slangerup blev slået 3-1 i semifinalen og parret endte med en flot 2. plads efter at have tabt til Hvidovre i finalen.
I Herre Klasse 3 gik begge de to deltagende HGI hold videre fra puljekampene som 2’ere. Torsten S Hansen og Jens Steffensen tog 8. pladsen mens damerne viste vejen idet Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul spillede sig til en flot bronze placering.
Lars Svarer Johansen og Morten Brammer prøvede kræfter med Herre klasse 4, men klarede sig desværre ikke videre fra pulje kampene.
Ligesom i Herre Klasse 3 gik begge de deltagende hold i Herre Klasse 5 videre som 2’ere fra deres puljer, hvor Poul Bostrup og Jan Amundsen endte på henholdsvis 4. pladsen og Mark Zebitz og Simon Koch på 6. pladsen.
Alt i alt en god weekend set med HGI brillerne på. Der blevet leveret masser af super godt bordtennisspil, fine resultater og ikke mindst god stemning i hallen   🙂
2 mandshold ØM 2016 carl carstensen køngerskov HGI Hillerød Bordtennis
 
bygma
 
 

Resultater fra 2-mands ØM dag 2

Søndag var det seniorerne fra klasse 2 til klasse 6 der var i aktion ved 2-mands bordtennis ØM.
Hillerød var repræsenteret i alle klasser med i alt 8 hold. Se resultaterne under billederne, og se også Hillerød Postens artikel.

Herre klasse 2:
Brian Schyberg og Henrik Wassmann
Gik ubesejret hele vejen til finalen. Desværre blev det et nederlag i finalen, men et flot resultat af Brian og Henrik, der begge har haft stor fremgang i år.
Anders Quistgaard-Leth og Jens Steffensen
Blev nr 4 i deres pulje
Herre klasse 3:
Allan Dalberg og Niels Reuther
Vandt deres pulje med 3 sejre. Tabte kvartfinalen til Brøndby.
Henrik Brammer og Torsten Sejr  Hansen
Tabte til Esrum og Albertslund, men vandt til sidst over Pia Hansen og Susanne Høgsberg fra Virum. Blev nr 3 i puljen
Herre klasse 4:
Henriette Schönemann-Paul og Yael Schade (Helsingør)
Det blev lige ved og næsten. Tabte alle 3 kampe i puljen med 2-3. Surt show!
Herre klasse 5:
Poul Bostrup og Jan Amundsen
Vandt deres pulje med 3 sikre sejre. Nåede semifinalen mod Slangerup og var foran 2-0, men fik gummiarm og tabte 2-3.
Betina Bechersdahl og Therese Kofoed-Nielsen (KBTK)
Blev nr 2 i puljen, men så exit-skiltet i første cup-kamp.
Herre klasse 6:
Mark Zebitz og Simon Koch
Mark og Simon rykker stærkt. Efter en svær sæsonstart i serie 4, er der kommet godt gang i den, og i dag rakte det til puljesejr, men nederlag i semifinalen til Helsingør.
Link: Guld til seniorerne ved 2-mandsstævnets dag 1