HGI'ere i Sverige

Flere HGI-spillere var i weekenden i kamp for deres svenske klubber. De spiller alle i rækken Div 2 Herrar SSS
dsc_0311
Peter Svenningsen ( Eslövs AI BTK ): Peter vandt alle sine 4 singler i Eslövs kampe i rækken – bl.a. over stærke Martin Svensson fra Dänningelanda. Det var medvirkende til at holdet tabte 3-8 mod Dänningelanda BTK og vandt 8-2 over Malmö IF.
Eslöv ligger nr 4 i rækken.
SISU Klubpokal 2015 HGI Hillerød Bordtennisklub vinder
Jesper Møller ( IF Ale ): Jespers hold spiller også i Div 2 Herrar SSS, og her var det var det både op og ned! Holdet vandt 8-0 over Malmö IF og tabte 0-8 til Dänningelanda BTK. Jesper vandt 2 af sine 4 singler i de 2 holdkampe.
Ale IF er 3er i rækken.
andreas-engblom-hgi-bordtennis
Andreas Engblom ( KFUM Kristianstad BTF ): Andreas er ubesejret i sine 14 kampe i Div 2 Herrar SSS, 5 af sejrene blev vundet i lørdags, hvor KFUM Kristianstad vandt 8-3 over BTK Arsenal Nybro og 8-2 over Sjöbo BTK.
Kristianstad er 2’er i rækken.
Daniel_Simonsen
Daniel Simonsen ( Eslövs AI BTK ) spiller også i rækken Div 2 Herrar SSS, men han var i weekenden afsted til Düsseldorf på Sports Camp sammen med flere andre fra HGI’s ungdomsafdeling.
Mads_Pærregaard_Top12
Mads Pærregaard spiller for IF Ale i Div 3 Herrar SSSV, men han var ikke i kamp i denne weekend.

Pokaler med hjem fra Yasaka Grand Prix

I den forgangne weekend, hvor et stort antal HGI’ere befandt sig i Solbakkehallen i Dalby for at kæmpe om de resterende pladser til TOP 12, tog Daniel Simonsen og mor istedet turen til broderlandet for at deltage i 4. afdeling af den svenske Yasaka Grand Prix serie.
Söderspelen blev afviklet i Borås, hvor Daniel skulle spille P13, P14 og P15. Førstnævnte række blev spillet om lørdagen. For en gangs skyld skulle man ikke op i nattens mulm og mørke i det rækken først startede kl. 11.15
Daniel var eneste HGI’er afsted denne weekend, men der var andre danskere i hallen, bl.a B75 som havde taget turen fra det nørrejyske. Daniel stillede dog op for Eslöv, hvor han har svensk licens. Med som coach fra Eslöv var David Blomberg, der kendes i HGI, hvor han dels er hjælpetræner om torsdagen hos Ola, dels spiller med på klubbens 1. Divsionshold.
Pojka 13 blev afviklet som cupkampe og her var Daniel seedet, så han sad over i første runde. Daniel klarede sig frem til finalen, hvor han mødte norske Borgar Haug. Daniel taber til nordmanden, men kan glæde sig over en velfortjent sølvpokal og at han levede op til sin seedning.
Søndag blev en lang dag i hallen med kampstart kl. 9 i Pojka 15 med 45 tilmeldte. I denne række stillede mange stærke svenske spillere og og havde ligeledes deltagelse af Dnamarks pt. stærkeste trio op i Drengerækken, som udover Daniel omfattede Peter Svenningsen, Virum-Sorgenfri og Mikkel Emborg, Greve. Dette er også en cuprække, men Daniel var ikke seeded, så han mødte i første kamp Love Kristensson, Spårvägens BTK, som han vinder uden de store problemer.Næste modstander var Bruno Nettarp, BTK Linné som han også besejrede. I 1/8 ventede Johan Villner, Linköpings PK og selvom Daniel kom godt fra start endte Daniel med at tabe kampen 2-3.

Om eftermiddagen startede P14 med over 50 tilmeldte. I denne række var der puljespil og Daniel var kommet i pulje med Sveriges stærkeste ’03er Theo Abrahamsson. Spårvägens BTK, David Cristian Hold, B75 samt endnu en svensk spiller.
Daniel taber første kamp 2-3 til Theo, kom i fem sæt med Cristian, men vinder og slår også den sidste svensker i puljen og går dermed videre som 2’er. Derefter fandt Daniel det gode spil frem og verfede modstanderne af frem til kvartfinalen. Han kommer i  vanskeligheder  imod en blokspiller fra Hammerby. Daniel har det svært og taber de to første sæt, men lægger så sit spil om, får fat i modstanderen og efter et nervepirrende femte sæt, hvor de følges af op gennem sættet, kan Daniel strække battet sejrrigt i vejret med cifrene 13-11.
I semifinalen ventede Peter Svenningsen. Daniel vinder 1. sæt 11-9, men taber de efterfølgende tre, så hans deltagelse ender her. Men en tredjeplads og bronzepokal i denne stærke række er bestemt godkendt. Svenningsen slår efterfølgende norske Borgar Haug i finalen.
Efter præmieoverrækkelsen kunne vi endelig sætte kursen mod hjemlige kyster, trætte men tilfredse ovenpå en lang weekend fyldt med masser af velspillet bordtennis samt erfaringer og et par pokaler til samlingen rigere. Ligeledes kunne vi glæde os over nyheden hjemmefra om at hele 5 HGI’ere havde kvalificeret sig til TOP 12 i april 🙂

Juledage med bordtennis i Sverige

Juledagene er ofte lig med bordtennis i Sverige, hvor HGI bordtennis har tradition for at deltage med én eller flere spillere, og efterhånden også tradition for at vende hjem med pokaler. I år bestod juledagenes stævner af Eslövs Internationella og Lilla Rekord Cupen.

Deltagelse i Lilla Rekord-Cupen i Helsingborg er som nævnt en tilbagevendende begivenhed for HGI-spillerne, og i år blev bordtennis stævnet afholdt d. 29. december. Brødrene Daniel og Alexander Mejer, Thomas Garde, Alexander Sønderby Hansen og William Beck deltog.
I de forudgående to dage havde Mia og Anton Dong, Carl Køngerskov, Alexander og William også deltaget i Eslövs Internationella, et udfordrende stævne hvor David Blomberg, Ola Lindberg og Jesper Møller var med på skift som coaches.
Alt i alt tre intensive og gode bordtennisdage for HGI’erne. Alle viste god sportsånd og kampgejst, og et par pokaler eller 10 blev det vist også til. David Blomberg skrev følgende efter den første dag i Eslöv:
”Alle spillerne bør generelt være tilfredse med dem selv – også selvom resultaterne ikke nødvendigvis viste det. Det gælder ikke altid om at opnå gode resultater. Fremadrettet skal de alle arbejde på deres egne server, og de skal angribe bolden med mere spin. Det vil føre til færre uprovokerede fejl.”
HGI Bordtennis jul 2015 William Beck Alexander Sønderby
Noget af det bedste ved at spille i Sverige er, at man møder nye modstandere, som giver andre udfordringer end de spillere, som man møder jævnligt i Danmark. Det giver god erfaring, og som oftest rigtig gode kampe. Dog mødte nogle af HGI’erne hinanden igen og igen, men det tyder jo kun på, at de klarer sig godt. Se også video nederst på siden….
HGI Bordtennis jul 2015 Thomas Garde og William BeckHGI Bordtennis jul 2015 Esløvs Internationella Ola LindbergMia Dong HGI Hillerød Bordtennis Esløv Dame kl 2 sølv
Som altid i Sverige, stillede drengene op for vores svenske venskabsklub Skurups BTK, derfor de svenske trøjer.
Alle resultater fra Eslövs Internationella 2015 kan ses HER, og Hillerød spillernes flotte resultater ses herunder:
Pojkar 10
Carl Køngerskov nr. 1
Pojkar 11
Alexander Sønderby Hansen nr. 1
William Beck nr. 2
Anton Dong nr. 9
Pojkar 12
Alexander Sønderby Hansen nr. 1
William Beck nr. 2
Carl Køngerskov nr. 5
Pojkar 13
William Beck nr. 3
Pojkar 14
William Beck nr. 9
Flickor 15
Mia Dong nr. 9
Dam singel 2
Mia Dong nr. 2
 
Og herunder Hillerøds resultater fra Lilla Rekord Cupen hvor samtlige resultater kan ses HER:
Pojkar 11
Alexander Sønderby Hansen nr. 1
Alexander Mejer nr. 3
Pojkar 12
William Beck nr. 3
Pojkar 14
Daniel Mejer nr. 5
HS3
William Beck nr. 5
HS5
Thomas Garde nr. 9


Video: William Beck kæmpede sig igennem P12 1/4-finalen i Eslövs Internationella 2015 mod Carl Andersson, Lyckeby BTK 3-0.
Tak til Lotte Beck og Familien Hansen for oplæg og billeder/video. 🙂
Læs også om William og Alexander på Skurups BTK’s hjemmeside:

Sista tävlingen innan Jul

I helgen som gick var flera av våra spelare i Tomelilla för att få nya erfarenheter. Det var stort deltagande på tävlingen i de allra flesta klasser. I tävling får man möjlighet att testa det man tränat på, se vad som funkar bra och vad det är man behöver fokusera mer på i sin träning.

Hygge og HGI succes i Sverige

Søndag den 13. december deltog William Beck, Carl Carstensen Køngerskov og Alexander Sønderby Hansen i Askim’s Juleturnering i Sverige, endnu engang med fornemme resultater.
Askim’s Juleturnering er af det svenske bordtennisforbund sanktioneret som en international A-turnering.
Carl  lagde ud i fin stil med at spille sig helt til tops i Pojke 10, og kunne herefter pryde sig med guldet efter finalesejr over Isak Eriksson, BTK Warta.
Carl C Køngerskov HGI succes i bordtennis Askim
William og Alexander deltog begge i Pojke 13, hvor det blev til henholdsvis sølv og bronze. I begge tilfælde blev endestationen nederlag til Oskar Hedlund, Mölndals BTK som William i finalen var ude i fem sæt imod.
William og Alexander HGI succes i bordtennis Askim
Eftermiddagen gik med at spille Pojke 11 som alle 3 drenge deltog i. Her spillede Alexander sig i finalen hvor han besejrede Hugo Nordlinder, Mölndals BTK i 4 sæt, og dermed var dagens sidste sejrspokal i hus.
Alexander Hansen HGI succes i bordtennis Askim
Når man er i udlandet skal der naturligvis også hygges så hvorfor ikke få en våd oplevelse  🙂
HGI Bordtennis hygge i Askim 2015
En stor tak til Ester Pequenino-Hansen for dækning af turen med tekst og billeder.
Alle resultater fra Askims Jultävling 2015 kan ses her. For god ordens skyld skal nævnes at “vore” HGI drenge i Sverige stiller op for deres svenske klub, Skurups BTK.

Dobbelt debut til Daniel Simonsen

Daniel Simonsen havde i weekenden debut i den svenske Division 2, og i aften får han på hjemmebane debut for Hillerøds førstehold som møder København på hjemmebane kl. 19.30. Kig forbi Frederiksborgcentret og hep Daniel og resten af holdet til en vigtig sejr i 1. division!
Daniel Simonsen har travlt her ugen op til sin 13 års fødselsdag på fredag den 4. december, hvor han tager med på den årlige klubtur til OB’s Grand Prix.
I Danmark spiller Daniel dels Juniordivision, dels 2. Division, og i lørdags tog han med sin svenske klub Eslöv AI BTK til Kristiansstad hvor han fik debut i den svenske Division 2.
Holdet skulle spille to holdkampe mod Lund 1 og Lund 2, og her spillede Daniel med i første holdkamp mod Lund 1.
Daniel har svensk licens for Eslöv og har tidligere i denne sæson repræsenteret sin svenske klub ved Rekordspelen i Helsingborg, hvor han vandt Pojke 13 rækken. Eslöv styres af Michael Maze’s tidligere personlige træner Peter Sartz som også var Danmarks landstræner i en lang årrække,
For Eslöv spillede Daniel på hold med David Andersson, Ryan Farrel (Irland) og brødrene Fridtjof og Melker Nilsson.
Daniel fik en fornem debut i holdkampen, hvor han vandt sin første single 3-2, den næste med 3-0 og til sidst sin double med Melker 3-0.
I aften kan Daniel føje yderligere en debut på listen, idet han spiller med på Hillerøds suveræne førstehold som i 1. Division som tager imod København på hjemmebanen i Frederiksborgcentret kl 19.30.
“VI VIL VINDE” – så mød endelig op i aften, onsdag den 2. december kl 19.30, og hjælp med at heppe holdet til sejr mod Københavnerne! 🙂 
Debutanten Daniel er i gode hænder idet han spiller sammen med rutinerede kræfter som Casper Tingleff, Jesper Møller og Frederik Ryborg så mon ikke han vil kæmpe det bedste han har lært, og gøre sit for at sikre holdet en sejr og to point.

HGI-placeringer ved Öresundsspelen

Spillere fra Hillerød GI har flere år i træk deltaget i Öresundsspelen i Malmø.
I år var ingen undtagelse, og det blev til flotte placeringer:
Pojke 10 – Carl Køngerskov – sølv
Pojke 11 – William Beck – sølv
Pojke 12 – William Beck og Albert Fosborg – bronze
Pojke 13 – Albert Fosborg – sølv
Flere af HGI’erne deltog også i forrige weekends SparbanksLoopen, der lige som  Öresundsspelen er en del af Skånes Ungdoms Grand Prix.

Vil du også deltage i stævner i Sverige? Du kan finde en oversigt over bordtennisstævner i Sverige her (link til oversigten findes altid i menuen i bunden af hgibt.dk)

Daniel vandt den svenske Yasaka GrandPrix serie

Svenskerne fik en bordtennislektion, da HGIs Daniel Simonsen i dag slog dem alle i Pojke 12 og kunne fejre GrandPrix-titlen efter en weekend med flere kampe, der gik helt ud i 7 sæt i Helsingborg.
Daniel har i denne sæson været i Sverige 4 gange for at deltage i den svenske Yasaka-GrandPrix serie. I Sverige spiller Daniel med svensk licens for Skurup BTK.
Med 1 sejr i Halmstad GrandPrix, en 2. plads i Store Rekordspelen og flere gode placeringer undervejs, havde Daniel skrabet point nok sammen til en 3. plads i Grandprix-pointstillingen, og var dermed direkte kvalificeret til slutspillet, som blev spillet i weekenden 2.-3. maj.
Spillet på 1. dagen lørdag var ikke helt i top. Alligevel lykkedes det at gå videre fra puljen som nummer 2.
Det betød en plads i kvartfinalen søndag mod Max Hedbom fra Visby IF, hvor Daniel vandt 4-2.
I semifinalen ventede Theo Abrahamsson fra Norcopensarna. Daniel og Theo har mødtes 3 gange før i Grandprix-serien, og det er altid jævnbyrdige kampe. Daniel kom bagud med 1-3 i sæt og 3-5 i bolde, da han efter en velvalgt time-out hos coach Markus Mikkelsen, fik vendt kampen til egen fordel. Han vandt sættet og senere kampen med 4-3. Et meget stærkt comeback af Daniel, som var meget presset!
David Hammerfeldt fra Ängby havde slået Daniel i gruppespillet om lørdagen, men i finalen var Daniel i hopla, og tog en sikker sejr på 4-0. Daniel var dermed vinder af Yasaka GrandPrix Pojke 12 rækken.

Daniel Simonsen i sin klubtrøje fra Skurups BTK

Daniel Simonsen i sin klubtrøje fra Skurups BTK

Vi ønsker stort tillykke til Daniel! Det var en fin opvarmning til næste weekends DM Ungdom på hjemmebanen i FrederikborgCentret.

km sport røgeristen SkjoldBurne

Daniel, William og Alexander i Ängby International

I dag starter et af årets allerstørste bordtennis ungdomsstævner på svensk grund – Ängby International.
ØBTU stiller med et samlet hold på 8 bordtennisspillere, og 3 af dem er vores egne Daniel Simonsen, Alexander S. Hansen og William Beck.
Link: Ängby Internationals hjemmeside
Lone Simonsen rapporterer løbende fra Ängby via facebook. Følg med i Daniels, Alexanders og Williams bedrifter her (kan også ses, selv hvis du ikke er på facebook)
 

 

 

 

Peter Trans vandt Bronze i Sverige

Peter Trans deltog søndag i Rekordspelen Yasaka GP i Helsingborg og kom hjem med en flot Bronzeplacering i Pojke 15, efter i semi at have tabt til den senere vinder Erik Hoganäs, Norrtulls SK.
Peter Trans spillede søndag både Pojke 14 og Pojke 15 i det stærkt besatte stævne i Helsingborg.
I Pojke 14 vandt Peter sikkert sin pulje efter bl.a. at have vundet 3-1 over seedede Oskar Danielsson, Ängby SK. Oskar var en fin skalp, og han kæmpede sig da også tilbage efter nederlaget til Peter, og blev nr. 3 i rækken.
I cupkampene vandt Peter 3-1 over Joel Myhr, Spärvägens SK, og i 1/8 del 3-1 over Simon Hansson, Åsa IF, inden endestationen i 1/4’en hvor Peter desværre taber 1-3 til den senere vinder, 1. seedede Truels Möregårdh fra Eslöv AI BTK.
Pojke 15 blev succesrækken for Peter med en flot Bronzemedalje.
I 1. cupkamp besejrede Peter seedede Daniel Nordström, Spårvägens BTK 3-1, og derefter Hannes Branting, BTK Arsenal Nybro 3-1.
Jesper Solvin, BTK Linné måtte dernæst bøje sig, og erkende at Peter vandt en sikker 3-0 sejr i 1/4 finalen.
Semifinalen mod Erik Hoganäs, Norrtulls BTK  blev tæt til sidste bold men Peter taber desværre 1-3 med 12-14 i fjerde sæt til den senere vinder af rækken.
Tak til Mads Pærregaard for endnu engang at rive en dag ud af kalenderen for at coache i den store turnering, og stort tillykke til Peter med den flotte placering.
I Hr Kl 1 mødtes vore 2 svenske spillere, Emil Ohlsson og Fredrik Staerk, i et indbyrdes opgør som endte med en 3-1 sejr til Emil.
Se hele resultatlisten fra Rekordspelen 2014 her.
Finaleplads til Daniel i Svensk Yasaka GP (Rekordspelen 2014 i Helsingborg)

HGIs deltagelse i Öresundsspelen

HGI’s trup ved Öresundsspelen i weekenden var på 5 spillere (+ medrejsende og medlevende forældre).
Mads Zebitz, Mads Pærregaard, Peter Trans, Daniel Simonsen og Torsten Sejr Hansen.
Her følger en samlet oversigt over HGI-placeringer:
Pojkar 15: Peter Trans,  nr. 6
Pojkar 14: Daniel Simonsen, nr. 5
Pojkar 14: Peter Trans, nr. 6
Pojkar 13: Daniel Simonsen, nr. 2
Pojkar 12: Daniel Simonsen, nr. 1
Herrar 4: Torsten Sejr Hansen, nr. 6
Herrar 5: Mads Pærregaard, nr. 5
Herrar 5: Torsten Sejr Hansen, nr. 6
Desuden deltog en del øvrige danske spillere fra bl.a. København, Roskilde og Amager, og det var glædeligt at opleve alle de danske spillere ivrigt både coache og heppe på hinanden i Sverige.
Öresundsspelen blev spillet i Baltiska Hallen i Malmø, og turneringen markerer sæson-åbningen af den skånske Grand Prix-serie. Husk at du kan finde øvrige stævner på siden om stævneinvitationer.
Torsten Sejr Hansen Peter Trans Peter Trans Mads Pærregaard Mads Zebitz Guld pokal til Daniel Simonsen Guld pokal til Daniel Simonsen Emil Lynge Sørensen, Daniel Simonsen Emil Lynge Sørensen, Daniel Simonsen Daniel Simonsen Torsten Sejr Hansen Daniel Simonsen Daniel Simonsen, Emil Lynge Sørensen Torsten Sejr hansen TSH_4106 Mads Pærregaard Öresundsspelen, Baltiska Hallen Mads Zebitz Mads Zebitz Mads Zebitz, Daniel Simonsen, Mads Pærregaard, Peter Trans Daniel Simonsen Peter Trans TSH_4037