Hjemmekampe i StigaDivisionen både torsdag og fredag

Vores StigaDivisionshold med Daniel Simonsen, Peter Svenningsen, Tom Jarvis og Supanut (”Beam”) får travlt sidst på ugen. De skal nemlig spille kampe 3 dage i træk, og 2 af kampene kan vi opleve på hjemmebanen i FrederiksborgCentret.
Hvis man kigger i tabellen, ligger vi lige nu nummer 4 med 6 point. Det er en overraskende god placering inden grundspillets slutspurt sættes ind. Faktisk kan vi tillade os, at drømme om en plads i slutspillet.
Men først skal vi hente flere point, så kom og støt holdet 🙂
 
Beam kommer med en dugfrisk grandprix-sejr ved Roskilde GP og Daniel er i skrivende stund i Hodonin i Ungarn, for at forsøge at kvalle til Ungdoms OL. Daniel og Peter Svenningsen sluttede for nyligt som 1’er og 2’er i junior-rækken ved Top12, og Tom Jarvis er i forrygende form, og netop udtaget til Team World Cup af sit forbund TableTennis England.

Torsdag hjemme mod Herlev

Torsdag kl. 19.30 tager vi imod Herlev. Herlev er også et midterhold, og de kan stille med brasilianske Eric Jouti (WR92), svenske Martin Lovén og Frederiks Cöster. Som fjerdemand kan Herlev stille med fx Frank Gyldskov (træner for vores serie- og motionisthold) eller Dennis Dyhr Rasmussen (tidligere HGI-spiller).

Fredag hjemme mod Penthouse CPH

Fredag kl. 19 kommer Penthouse CPH på besøg i FrederiksborgCentret. Penthouse CPH stiller oftest med en hær af tidligere seniorlandsholdsspillere som Kasper Sternberg Sjelle, Morten Hyrup Rasmussen og  Christian ”Bønne” Kongsgaard.
Desuden kan Penthouse komme med unge ’kanoner’ som Thor B. Christensen, Martin Buch Andersen eller Mikkel Emborg.

Lørdag ude mod Roskilde

Lørdag kl. 14 gælder det udekampen mod de mangeårige danske mestre fra Roskilde. Holdet der med navne som Michael Maze, Yujia Zhai, Laurens Tromer og Allan Bentsen i år har klaret en superflot sæson i Champions League.
Vi håber at alle vores medlemmer og forældre har lyst ti at komme og opleve topbordtennis med gratis entré – husk klappepølserne 🙂

StigaDivisionen: Vi fortsætter jagten på point mod B75

På lørdag kommer klubben fra Hirtshals på besøg i FrederiksborgCentret til en kamp om vigtige point i StigaDivisionen. De kalder sig B75 og i deres nu tredje sæson i den bedste bordtennisrække, er de kommet godt fra start.
Med en 5-1 sejr over sidste års finalister fra Virum og en uafgjort 4-4 kamp mod de mangeårige mestre fra Roskilde, har vores modstandere vist, at de kan bide skeer med landets allerbedste.
B75’ førstemand er den 17-årige svensker Simon Söderlund. Simon er ny i StigaDivisionen, og selv om han har mødt nogle af rækkens allerstærkeste spillere, har han foreløbigt vundet 8 ud af 9 kampe.
B75 råder også over spillerne Khaled Assar og An Shu, der må betragtes som topspillere i StigaDivisionen.
Men men men… vores egne Beam og Tom Jarvis når at komme hjem fra worldtour-turneringen Hungarian Open. Sammen med vores lokale unge stjerneskud Daniel Simonsen og Peter Svenningsen og et stort hjemmepublikum i ryggen, tager de kampen op, og jagter vigtige point.
Kampen spilles på lørdag den 20. januar kl 19.30 på hjemmebanen. Der er fri entré, kaffe på kanden og øl/vand til rimelige priser.
Alle medlemmer, forældre og venner af HGI Hillerød Bordtennis bydes hjerteligt velkommen, og husk at tage naboen og vennerne med.

HGI’ernes resultater ved Seamaster 2018 ITTF World Tour, Hungarian Open

HGI’ernes resultater ved Seamaster 2018 ITTF World Tour, Hungarian Open
3 HGI-spillere har taget turen til den unganske hovedstad for at spille med i årets første worldtour turnering, hvor Jonathan Groth og resten af verdenstoppen er samlet.

  • Tom Jarvis, HGI og England, WR 280
  • Supanut ’Beam’ Wisutmaythangkoon, HGI og Thailand, WR 162
  • Stefanie Christensen, HGI og Danmark, WR 397

Sådan gik det:
MEN’S SINGLES EVENT – QUALIFICATIONS Groups
Tom Jarvis – Patrick Franziska (GER, WR 43),  2-4  (4-11, 11-9 , 8-11 ,7-11, 11-9, 4-11)
Tom Jarvis – Alexander Chen (AUS, WR 308),  4-1 (11-5, 9-11, 11-8, 11-7, 11-8)
– Tom blev 2’er I puljen og gik ikke videre til hovedturneringen

Supanut ‘Beam’ Wisutmaythangkoon – Grigory Vlasov (RUS, WR 102),  1-4  (6-11, 7-11, 11-2, 5-11, 5-11)
Supanut ‘Beam’ Wisutmaythangkoon – Bryan Ho (CAN, WR 1062),  4-0  (11-7, 11-4, 12-10, 11-9)
– Beam blev 2’er I puljen og gik ikke videre til hovedturneringen

WOMEN’S SINGLES EVENT – QUALIFICATIONS Groups
Stefanie Christensen – Wing Nam Ng (HKG, WR 57), 0-4 (9-11, 7-11, 3-11, 4-11)
Stefanie Christensen – Bernadentt Balint (HUN, WR 226), 2-4 (11-7, 8-11, 11-6, 9-11, 7-11, 4-11)
– Stefanie blev 3’er i puljen og gik ikke videre til hovedturneringen.
Hjem til StigaDivisionen
Resultaterne betyder, at Tom og Beam når hjem til Stigadivisionskampen mod B75 lørdag aften kl. 19.30. Vi ses i FrederiksborgCentret.
 

HGI sprængte rammerne i Århus

Der blev kæmpet fra første serv lørdag morgen i forsøget på at genvinde klubpokalen da vores klubtur til Aarhus Open blev afviklet i weekenden, og allerede inden den dejlige middag lørdag aften viste stævnets overblik en klar tendens.  
28 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere, og 16 coaches/forældre/heppere havde sat kursen mod Århus med ét stort mål – at generobre klubpokalen som vi sidste år måtte aflevere til BTK Viby.

Ramme #1 – klubpokalen 

Allerede på stævnets første dag sprængte vi rammen, og overgik pointrekorden ved at opnå over 600 point – det højeste antal point, som en klub nogensinde har opnået i SISU stævnets 20 årige historie, og flere point tikkede ind søndag!
Alle Hillerød spillere bidrog til det flotte spillemæssige resultat; nogle vandt de svære kampe, mens andre heppede, coachede og bidrog til, at den sidste bold faldt til vores fordel.
HGI Hillerød Bordtennisklub -Daniel Simonsen coacher Jonathan Svarer Johansen - Århus 2017    
Førstedagen var så god, at det blev overvejet, hvorvidt vores slogan #ViVilVinde for dag to skulle ændres til: #ViHarVundet, #ViVilSove eller #MathiasVinderAlt. Sidstnævnte, Mathias Jensen, levede næsten op til de høje forventninger med en kvartfinale i Herreklasse 1, men brillerede i den grad med et super humør, en positiv ånd og et godt grin gennem begge dage.
Mathias Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Ramme #2 – det sociale 

Der blev ikke kun lagt mærke til HGI spillernes flotte indsatser ved bordene i hallen, mens også til stemningen, fællesskabet og opbakningen i HGI lejren. Frugtbordet stod klar fra morgenstunden, og den sunde frokost med rugbrød, grønt og kød kom på sidst på formiddagen, så alle fik depoterne fyldt op. Flere andre klubber var henne og spørge, om de kunne melde sig til, men desværre – HGI frokostbordet var kun for HGIere…
Både de glade forældre, de opbakkende coaches og kammeraternes støttende ord, når kampene blev hårde eller slaget blev tabt, blev der lagt mærke til i hallen. Klapsalverne til Felipe Matarese, da han vandt i femte sæt over Nicklas Boldt kunne høres ind til Århus midtby, og den intense stemning da de to HGI’ere Daniel Simonsen og Peter Svenningen stod overfor hinanden i finalen i U21 Elite var krydret med stolthed.
U21 Elite finale - Aarhus Open 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub - Daniel Simonsen-Peter Svenningsen
Det sociale aspekt er vigtigt i HGI, og vi sprængte rammen, da Jeanette Mejer tog teten på at lave mad til hele flokken lørdag aften. En super hyggelig aften i SISUs klublokaler med madpandekager af højeste kvalitet med masser af kød og masser af grønt, og krydret på toppen med en masse hygge. Absolut et initiativ, som tåler en gentagelse næste år – og næste år og næste år…
Social Klubturhygge - HGI Hillerød Bordtennisklub - Århus 2017
Ramme #3 –  fællesskabet 
Måske skal vores motto #ViVilVinde suppleres med #SammenKanViAlt eller #FællesskabGørStærk. Vi er en spillemæssig stærk klub, men vores oplevelser sammen er kun mulige og bliver kun gode og mindeværdige, fordi vi har et stærkt fællesskab. For vore unge spillere er fællesskabet en vigtig faktor i deres motivation for at fortsætte med at spille bordtennis, så lad os fortsætte vores fælles indsats og bidrage, hvor vi hver især kan.  

HILLERØD PLACERINGER 

GULD 
Puslinge A – Dominykas Samuolis
Yngre Drenge Elite – Carl C Køngerskov
Pige B – Rebecca Mejer
Junior Elite – Daniel Simonsen
Junior C – Joachim L Simonsen
U21 Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Laura Schyberg
Dame kl 2 – Laura Schyberg
SØLV
Junior D – Bastian Smith-Sivertsen
U21 Elite – Peter Svenningsen
Hr Elite – Tom Jarvis
BRONZE 
Yngre Drenge Elite – Laura Schyberg
Yngre Pige Elite – Rebecca Mejer
Drenge D – Markus H Christensen
Dame Junior Elite – Laura Schyberg
Junior B – Jonathan S Johansen
Dame Junior B – Rebecca Mejer
Junior D – Mathias Ø Augustesen
Hr Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Celine R Andersen
Hr Kl 2 – William Beck
¼ FINALER
Drenge Elite – Felipe Matarese
Drenge Elite – Alexander S Hansen
Drenge B – Kristoffer Rasmussen
Junior Elite – Peter Svenningsen
Junior C – Kristoffer Rasmussen
Hr Kl 1 – Mathias Jensen
Hr Kl 2 – Carl C Køngerskov
Åben 1 – Pia Toelhøj
Markus Hvid Christensen - HGI Hillerød BordtennisklubRebecca Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub - Guld Pige B - Aarhus Open 2017
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017 Guld Puslinge ALaura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Se alle resultater fra 20. Aarhus Open HER.
Hos Dansk Bordtennis Union (DBTU) har vi også fået flot omtale HER.
Ud over klubpokalen blev der kæmpet om individuelle Grand Prix point. Se hvilken HGI Hillerød Bordtennisklub spiller som fører sin række samt den samlede GP stilling HER.
Se også de mange herlige opdateringer og billeder i lørdagens og søndagens Facebooktråde HER (kræver ikke at du har en FB konto).
Alexander Sønderby Hansen - HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Næste Grand Prix stævne bliver under Klubturen for spillere og trænere til Odense (OB GP), hvor vi igen glæder os til at vise Hillerød banneret, og gerne sprænge rammerne. #ViVilVinde  😉
Sportschef Jesper Møller vil inden længe have invitation klar til denne klubtur her på hjemmesiden, men du kan allerede nu tilmelde dig stævnerækker via Bordtennisportalen HER.
Tilmeldingerne kan følges i vores Excel ark som du finder på vores Stævneside hvor du også finder stævneinvitationen.
På klubbens vegne vil jeg (Louis) gerne ønske alle tillykke med det flotte resultat, og rette en kæmpe tak til alle som har været med til at gøre denne tur mulig gennem planlægning og praktisk hjælp, heriblandt Lotte Beck, Jeanette Mejer, Ester Pequenino, Gelmina Samuoliene, Palle Rasmussen og Peter Carstensen og mange flere. Også en stor tak til trænere, spillere og forældre for de mange Facebook opdateringer weekenden igennem. 🙂
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

StigaDivisionen: Sejr i den første udekamp

Pru-hestene og deres ryttere har lånt vores hal i øjeblikket til Hillerød Horse Show 2017, men heldigvis var Herlev-klubben med på den, da vi foreslog at bytte hjemme-/udebanekamp, således at Herlev var værter i fredags, og vi til gengæld er værter, når klubberne igen møde i anden sæsonhalvdel.
For Herlev var det sæsonens første kamp, men de havde forberedt sig godt, og rammerne i kælderen på Kildegårdskolen fungerede fint.

Vi havde for første gang Tom Jarvis med på holdet. Tom hører til blandt Europas bedste juniorspillere – det beviste han, da han nåede kvartfinalen ved Junior EM i sommers. Dermed bestod Hillerødtruppen af Daniel Simonsen, Peter Svenningsen, Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) og Tom Jarvis, samt coach Nicolai de Voss og holdleder Jesper Møller.
Herlev har til debutsæsonen i StigaDivisionen forstærket sig med brasilianske Eric Jouti (WR 190). Foruden Juoti bestod Herlevs hold af svenske Martin Lovén samt Dennis Dyhr Rasmussen og Kenneth Nielsen.
Det blev en kamp hvor alle Hillerøds spillere kom på tavlen. Med slutcifrene 5-1 til Hillerød var det kun Daniel Simonsen, der måtte strække bat, da han tabte til Eric Jouti.
Daniel formåede til gengæld at levere et flot sæt-comeback, da han i andet sæt mod Kenneth Nielsen var bagud med 1-8, men vendte det til 14-12, og senere og vandt kampen med 3-1 .
I kampen mellem de holds på papiret stærkeste spillere – Beam og Jouti – blev det en noget nervøs kamp, der dog bød på masser af gode bolde. I femte sæt trak Beam dog fra, og vandt forholdsvis overbevisende.
Peter Svenningsen der i den første kamp mod Roskile leverede en overraskende sejr over Claus Schou Nielsen er fortsat ubesejret i StigaDivisionen. Han vandt nemlig over Herlev baghånds-superserver Dennis Dyhr Rasmussen.
Tom Jarvis var helt enkelt meget overbevisende i sin debut. Han slog Martin Lovén i en kamp hvor Tom aldrig var i nærheden af at tabe sæt.


Hillerøds næste kamp i StigaDivisionen:
[countdown id=”10167″ show_venue=”1″ show_league=”1″ align=”none”]


Kampen blev livestreamet på facebook. Gense den her:

Tom gør status efter et godt EM Ungdom

Vi glæder os til at se Tom Jarvis i HGI-trøjen sammen med resten af Stigadivisionsholdet 🙂 My last European youth championships is over finishing 9th in teams and quarters of singles, time to get ready for next season? Et opslag delt af Tom Jarvis (@tomm_jarvis) den 24. Jul 2017 kl…. Continue reading

HGI'er til Ungdoms EM i bordtennis

I dag starter Ungdoms EM i Portugal, og de danske landshold skal tage kampen op mod de andre landshold fra Europa. Desværre er der ingen HGI’ere med i den danske trup, som rejste til Portugal i går… meeeen der er alligevel en HGI´er,  som skal spille UEM de næste 8 dage!!!
Det er nemlig Tom Jarvis, som i den kommende sæson skal spille udvalgte kampe på vores Stiga divisionshold.
Tom ligger nr. 29 på verdensrangliste under 18 år og regnes, som en farlig outsider ved dette års UEM i junior rækken. Tom er nemlig kendt som en spiller med et ufatteligt højt topniveau med en offensiv lynhurtig spillestil, og er derfor en ubehagelig modstander for topfavoritterne fra Frankrig, Italien og Rumænien.

Tom Jarvis er ny HGI’er og lige nu spiller han Ungdoms EM i Guimaraes (Portugal) for Englands ungdomslandshold


Stigadivision tegner til at bliver meget stærk i næste sæson, alle hold har gjort nogle rigtige gode forstærkninger, derfor måtte Sportsudvalget i arbejdstøjet, for at finde en kvalitets spillere, som kan styrke holdet i de afgørende kampe. Valget endte med unge 17 årige Tom Jarvis fra England, men som til daglig bor og træner i Halmstad, hvor han spiller Superetteren.
Link: Alle artikler om Tom Jarvis på ITTF’s hjemmeside
Jeg har talt en del med Tom siden aftalen kom i hus, og han har imponeret mig meget med hans store interesse for HGI, truppen og ligaen som helhed. Tom har endda vist stor lyst til at komme og træne så meget som muligt i Hillerød. F.eks. kommer han i weekenden den 19. – 20. august, hvor han skal træne med de 2 unge fra holdet, og hilse på os andre i klubben.
Fra Table tennis Englands facebookside (Tom i blå t-shirt):

Så det er med stor interesse, at jeg følger Toms kampe i Portugal. – Måske I andre også vil holde øje med ham.
UEM kan følges på http://www.ettu.org/en/events/european-youth-championships/general-information/
Jeg håber alle i HGI vil tage godt imod Tom Jarvis både til træning og holdkampe i den nye sæson.
Af mig ønskes han held og lykke til UEM, og jeg glæder mig til at se ham i HGI trøjen.
[player_details id=”10011″ align=”none”]
Opdateret den 24. juni (red):
Tom Jarvis spillede et flot EM Ungdom, og var bedste mand på det engelske juniorhold, der nåede en niendeplads. I single nåede Tom flot frem til kvartfinalen. Vi glæder os til at opleve Tom Jarvis på hjemmebanen i Stigadivisionen.
Venlig hilsen
Jesper Møller
Sportschef