Vandrepokalen ved CPH International gik til Hillerød

De 24 Hillerød spillere, der var tilmeldt CPH International leverede fantastiske bordtennis præstationer ved bordene og vandt årets vandrepokal.
Vi nyder stadig at have vandrepokalen for mest vindende klub i SISU GP 2013 stående i vores klublokale, og i weekenden fik den så selskab af vandrepokalen fra Copenhagen Table Tennis International 2014.
24 friske bordtennisspillere fra HGI bidrog til at vriste den prestigefyldte vandrepokal ud af Københavns lokaler, hvor den har været parkeret de seneste mange år i henholdsvis Københavns BTK og Brønshøj.  En meget flot indsats som kan tilskrives vore mange spilleres store kampgejst og den fantastiske opbakning fra forældre og klubkammerater i 1. afd af DBTU’s Grand Prix stævner.
I Puslingerækkerne hentede HGI i alt 5 placeringer: I A-rækken fik William Beck & Alexander S Hansen en delt 3. plads. Carl Køngerskov kæmpede sig til en 2. plads i B-rækken og Albert Wolfberg en 3. plads i C-rækken. En 3. plads blev det også til for Laura Schyberg i D-rækken. Fantastisk med podieplaceringer i alle puslingerækkerne, og ikke mindst at Albert, som stadig er minipusling, og som efter nylig oprykning til Puslinge C rækken kæmpede sig på podiet.
Albert Wolfsberg nr 3 Puslinge C Cph GP 2014Laura Schyberg Cph Bordtennis GP 2014Daniel guld yng dr gp Cph GP 2014Alexander 1. Yng Dr B CpH GP 201410660377_714214445336175_9034552716464286596_n
I Yngre drenge blev Eliterækken flot vundet af Daniel Simonsen, og der blev derved sat 100 vigtige point ind i regnskabet om sæsonens samlede GP sejr.
B-rækken blev også her vundet af HGI ved Alexander Sønderby Hansen, som i finalen spillede mod klubkammeraten William Beck. Gustav F Christensen vandt en 3. plads i D-rækken.
Peter Trans nåede kvartfinalen i Junior Elite. Her blev rækkens senere vinder Guo Wenji dig for stor en mundfuld for drengespilleren.
I Junior C vandt Albert Fosborg en 3. plads.
I Seniorrækkerne fik Mads Pærregaard en 3. plads i Hr Kl 2, og Brian Schyberg og Henrik Wassmann fik bronze i Hr Kl 3.
Vi ønsker alle til lykke med deres flotte præstationer og placeringer, og ikke mindst klubben med den fine vandrepokal.
Her en oversigt over de flotte podieplacering som sammen med mange andre flotte HGI præstationer talte med i konkurrencen om vandrepokalen:

  • Puslinge D: 3. plads til Laura Schyberg
  • Puslinge C: 3. plads til Albert Wolfsberg
  • Puslinge B: 2. plads til Carl Køngerskov
  • Puslinge Elite: 3. plads til Alexander Sønderby og William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge B: 1. plads til Alexander Sønderby og 2. plads til William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge Elite: 1. plads til Daniel Simonsen – GrandPrix-sejr!
  • Senior 3: 3. plads til Brian Schyberg og Henrik Wassmann
  • Senior 2: 3. plads til Mads Pærregaard

Allerede om 3 uger er vi på jagt efter endnu en pokal, når pokalen fra SISUs GrandPrix-stævne skal forsvares.
Husk at melde jer til klubturen :)
Kirsten Trans / Louis de Voss