HGI blev mest vindende klub ved DM Ungdom

Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronze blev Hillerød mest vindende klub ved Ungdoms DM som blev afviklet på hjemmebane i Frederiksborgcentret i weekenden 20. – 21. maj.
Dannebrog vajede for bordtennisdanmark i Frederiksborgcentret mens DM Ungdom 2017 blev afviklet i hallerne, og vi kan alle glæde os over endnu en vel overstået weekend. Selv neglene var klargjort som opbakning til vores klub med teksterne UDM, HGI og bordtennistegninger.
HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017 - Negle
Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronzemedaljer kunne DM elitecoachteamet Nicolai de Voss, Rasmus Brender, Casper Tingleff, Markus Mikkelsen, Jesper Møller og cheftræner Ola Lindberg endnu engang søndag aften trække sig tilbage med tilfredshed over de flotte resultater. Der er jo efterhånden tradition for år efter år, at vore dygtige trænere optræner danmarksmestre i ungdomsrækkerne, men det tages aldrig som en selvfølge men der arbejdes hårdt og målrettet sæsonen igennem.  
Guld og Sølv vinder Alexander S Hansen coaches af Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

 
Laura Schyberg blev tredobbelt mester i Yngre Pige, og Daniel Simonsen blev det samme i Drengerækken med sejre i Single, Double og Mixed Double. Herudover var Alexander Sønderby Hansen på podiet to gange med både Guld og Sølv da podiet gang på gang blev indtaget af i alt 10 forskellige Hillerød spillerne.

Daniel Simonsen-Laura Schyberg 3-dobbelte danske mestre - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub 
Hillerøds medaljer fordelte sig således: 
 
SINGLE 
Laura Schyberg: Guld – Yngre Pige 
Daniel Simonsen: Guld – Drenge  
Alexander S Hansen: Sølv – Yngre Drenge  
William F Beck: Bronze – Yngre Drenge 

DOUBLE 
Laura Schyberg/Sia Mann Sinding (Rønde) – Guld Yngre Pige  
Daniel Simonsen/Mikkel Emborg (Brønshøj) – Guld Drenge 
Peter Trans/Peter Svenningsen – Guld Junior 
Rebecca Mejer/Sophie Svansø (Nyborg) –  Bronze Yngre Pige 
Carl C Køngerskov/Alexander A Mejer – Bronze Yngre Drenge 
Celine R Andersen/Ida Schøsler (Kbh) – Bronze Dame Junior 

MIXED DOUBLE 
Laura Schyberg/Alexander S Hansen: Guld – Yngre Pige/Drenge 
Xenia Rindom (B75)/Daniel Simonsen: Guld – Pige/Drenge

Ud over de her nævnte unge spillere deltog Jacob Reuther i sit sidste ungdoms DM da han sammen med spillende træner Nicolai de Voss spillede 1/4 finaler i U21 double. Også William Nørbygaard og Kristoffer Rasmussen havde kvalificeret sig og deltog i Yngre Drenge rækken hvor de fik sig en fin DM oplevelse.

Jacob Reuther - Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Tak til Jacob for hans store indsats i DM Ungdom og for danske mesterskaber igennem årene



 
Alle resultater fra DM Ungdom kan ses her: http://resultat.ondata.se/000397/
Se DBTU’s medaljeoversigt hvor Hillerød blev landets mest vindende klub HER
Se også DMU hjemmesiden og vores Facebookside.
Frederiksborg Amts Avis var på pletten med artiklen HER, og Halsnæs Avis med artiklen om Daniel HER.

 
Der var indsamlet lotterigevinster for 50.000,- kr. og der var godt gang i salget – og ikke mindst udlevering af gevinster lige fra boremaskine til havemøbelsæt (tror at undertegnede var den eneste som ikke vandt 😛 ). Tak til sponsorer og alle jer som var med til at støtte klubben.
Lotteri - HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017
Vi kan ikke her takke hver enkelt, men må bredt takke alle som var med til at gøre DM til en stor succes. Vi er dog sikre på at vi taler på hele Danmarks vegne, når vi takker Torsten S Hansen for hans enorme blæksprutte-arbejde før, under og efter DM Ungdom 2017. Uden en ildsjæl som Torsten ville vi ikke have samme succes  🙂
Torsten Sejr Hansen koordinerer for HGI Hillerød Bordtennisklub ved DM Ungdom 2017
Vores praktiske team Mette Frederiksen, og ikke mindst Mark Zebitz må også nævnes sammen med sponsorchef Peter Carstensen, uden dem ville disse store arrangementer ikke være mulige. Mark stod også for at levere masser af super fotomateriale bl.a. af medaljetagerne. Også en stor tak til Kim Holm Pedersen som stod for uundværlig live stream og fotografering (link til Kims og Marks foto’s og videoer lægges på her når de mange data er behandlet så klik ind igen om et par dage og find dig selv)  😉
Kim Holm Pedersen - DM Ungdom 2017

Næste store bordtennisoplevelse i Frederiksborgcentret bliver allerede på onsdag den 24. maj kl 20 hvor vi sammen med Dansk Bordtennis Union præsenterer “Ready for Düsseldorf” hvor 2 danske seniorlandsholdsspillere pudser kampformen af før VM mod en række verdenselite spillere. De kæmper om en præmiesum på 1000 euro, og helt sikkert også om hvem der tanker mest selvtillid. Kom og vær med til at sende spillerne af sted til Düsseldorf med et adrenalinkick af opbakning.
Se mere i Facebookbegivenheden HER.

Husk også at du kan deltage i vores store satsning Danish International hvor der er sidste frist for tilmelding i aften kl 23.59.
Indlægsfoto: HGIs glade medaljetagere – bagerst Cheftræner Ola Lindberg, i midten Rebecca Mejer, William Beck, Alexander Mejer, Alexander Hansen, Daniel Simonsen, Celine Andersen, Carl Køngerskov og forrest Laura Schyberg (Peter Trans og Peter Svenningsen var desværre fraværende).
 
AF: Louis de Voss.

Østdanske Mestre og Klubpokal til HGI

I weekenden drog 28 ungdomsspillere og 14 veteranspillere sammen med coach Nicolai de Voss, og en lang række forældre fra HGI Hillerød Bordtennisklub, til de Østdanske Mesterskaber for ungdom og veteran i Taastrup. Alt var sat ind i håbet om at genvinde Klubpokalerne som mest vindende klub hvilket også lykkedes for vore veteranspillere.
Det blev en spændende weekend med kamp til stregen hos både ungdoms og veteranspillere. Hos veteranerne blev stillingen i kampen om Veteran-klubpokalen en rigtig gyser. Inden finalen i Veteran 50 A var stillingen 31 point til naboklubben Helsingør, og 27 point til Hillerød. Derfor var det op til Brian Schyberg at sikre pokalen i finalen mod Brønhøjs Lars Trokner. En førsteplads til Brian ville give 5 point til regnskabet, og Hillerød ville derfor kunne overhale Helsingør i stævnets sidste kamp.
Lars lagde stærkt ud med 11-7 i første sæt. Spændingen steg alvorligt i 2. sæt som Brian hev hjem 12-10, hvorefter han brillerede med 11-3 og 11-6, så han sejrrigt kunne modtage guldmedaljen som Østdansk Mester, og hæve Klubpokalen.  🙂
Brian satte således et flot punktum for den fremragende indsats som alle vore veteraner havde leveret weekenden igennem. Med vore Østdanske Mestre i spidsen kan du se alle Hillerøds medaljetagere i oversigten her:
Frank Nielsen - Thomas Hjermind Jensen Østdanske Mestre 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub
ØSTDANSKE VETERAN MESTRE
Thomas Hjermind Jensen (40A single)
Thomas Hjermind Jensen & Frank Nielsen (40A double)
Brian Schyberg (50A single)
Jørn Hansen (70B single)
Jørn Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub Østdansk Mester 2017
SØLV
Frank Nielsen (40A single)
Lars Nørgaard (40B single)
BRONZE
Brian Schyberg & Henrik Wassmann (50A double)
Jesper Østergård & Jørn Hansen (70A double)
Ole Vedfeldt (70D single)
Se alle resultater fra ØM Veteran HER.
Henrik Wassmann & Brian Schyberg HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Ved årets Ungdoms ØM var det skønt at se bredden af de hele 28 HGI tilmeldte spillere, og specielt dejligt at se, at også nyere spillere var friske på udfordringen. Der blev kæmpet, slidt, råbt, skældt ud, grædt en smule, heppet, coachet, og spillet en masse gode kampe, hvor der var nok at se til for coach Nicolai med de mange spillere i kamp.
Stemningen og humøret var i top både blandt spillere, coach og forældre. Lørdag blev lidt festligere da dagens to fødselsdagsbørn, Mette Frederiksen og Jeanette Mejer, valgte at tage lidt guf med  😀 Fantastisk at vi i Hillerød har så dedikerede forældre, at de vælger at tilbringe deres fødselsdag i en bordtennishal. Dette sætter kun endnu engang en streg under, hvor social en klub vi er.
Både lørdag og søndag blev der spillet både single og double rækker, og det var fedt at se det sammenhold der var, også på tværs af klubberne. Flere Hillerød spillere spillede double rækker med spillere fra andre klubber, og der blev heppet på kryds og tværs – det sociale var i top!
HGI Hillerød Bordtennisklub ØM 2017
Også i pigerækkerne var der grund til glæde. I yngre Pige B var der således 14 tilmeldte piger, som derfor kunne spille i 3 puljer. Det var dejligt at se pigernes glæde, og der blev snakket og grinet. Det var tydeligt at pigerne træner koncentreret, idet der var rigtig gode dueller og kampe. Håbet er jo så at pigerne fra alle klubber kan fastholdes, og at vi ser dem igen til fremtidige stævner.
Til trods for en fantastisk slutspurt af vore ungdomsspillere om søndagen, måtte vi nøjes med en flot 2. plads i kampen om klubpokalen, idet vor samarbejdsklub Hvidovre kæmpede sig til 1. pladsen.
Alexander Attrup Mejer & Albert Wolfsberg nr 1 & 2 ØM Ungdom 2017
ØSTDANSKE UNGDOMS MESTRE
Alexander A Mejer (Yngre drenge A single)
Alexander A Mejer (Yngre drenge A double med Thorbjørn Weichert – Hvidovre)
Laura Schyberg (Yngre pige A single)
Laura Schyberg (Yngre pige double med Ann-Christine Christensen – Hvidovre)
Kristoffer Rasmussen (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard & Jonathan S Johansen (Drenge B double)
Oliver Cramon & Christian Hyrdum (Drenge C double)
Daniel Simonsen (Junior A single)
Jonathan S Johansen (Junior C single)
SØLV
Albert Wolfsberg (Puslinge A single)
Albert Wolfsberg (Yngre drenge A single)
Oliver Cramon (Puslinge mix double med Sofie Eckeroth- Allerød)
Rebecca Mejer (Yngre pige B single)
Dominykas Samuolis (Drenge C single)
Laura Schyberg (Pige double med Ida Schøsler – København)
Alexander Mejer & Thomas Garde (Drenge B double)
BRONZE
Oliver Cramon (Puslinge A single)
Christian Hyrdum (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard (Drenge B single)
Rebecca Mejer (Pige B single)
Celine Røn Andersen (Dame junior A single)
Celine Røn Andersen (Dame U21 C single)
Kristoffer Rasmussen & Dominykas Samuolis (Drenge B double)
Alexander & Rebecca Mejer (Yngre dr/pige mix)
Alexander & Rebecca Mejer (Drenge/pige Mix)
Peter Svenningsen & Celine Røn Andersen (Junior mix)
Celine Røn Andersen (Dame junior double med Nikoline Gärtner- Hvidovre)
Se alle resultater fra ØM Ungdom HER.

Jonathan Svarer Johansen ØM 2017

Slået op af Palle Rasmussen i Søndag den 15. januar 2017



Se også hele den officielle resultatliste fra ØM Ungdom incl. Ungdom Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
….og hele den officielle resultatliste fra ØM Veteran incl. Veteran Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
SE OGSÅ FLERE BILLEDER FRA MEDALJEOVERRÆKKELSERNE HOS ØBTU HER
Vi glæder os allerede rigtigt meget til vore Seniorer skal i kamp i de Østdanske Mesterskaber den 11. – 12. februar i Farum.
Husk at der er sidste frist for ordinær tilmelding på søndag den 22. januar.
 
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

HGI – Østdanske 2-mandshold mestre

HGI Hillerød Bordtennisklub var som altid med på medaljepodiet da der blev kæmpet om ØBTU’s 2-mandshold mesterskaber i weekenden.
2 Guld, 2 Sølv og 1 Bronze blev høsten da 16 tomandshold fra Hillerød indtog Lillerød-Hallerne.

Mesterskaberne startede lørdag morgen kl. 8 med opvarmning. Desværre var Peder Nikolaisen blevet syg så Benjamin Christensen og Peders hold måtte trække sig. Ved stævnestart blev alle budt velkommen af Allerøds borgmester Jørgen Johansen som holdt en lille tale, hvor han beskrev hvor dejligt det var at se så mange mennesker samlet om bordtennis. Han takkede de mange frivillige kræfter bag. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre.
Her Palles øjenvidneberetning fra GULDvinderne, Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussens, dag som makkere i Yngre Drenge B:
“Kristoffer og Laura startede ud med en 3-1 sejr over København BTK, efter en holdkamp hvor alle kampe var tætte 5 sæts kampe. 
Holdets 2. kamp var mod Virum, som hurtigt viste sig at være en overkommelig modstander. 3-0 og videre til semifinalen. Her stod Amager med Robin og Philip. Det blev igen hurtigt overstået med 3-0, og så var det finale tid. Igen stod København BTK på den anden side. Vi kunne have nedlagt protest, da de stillede op med spillere fra 2 forskellige klubber. Det valgte vi ikke at gøre. Vi ville hellere vinde på bordtennis bordet! 😉  
Peptalken inden finalen lød nogenlunde sådan:
“En finale er en bonus, som I får fordi I har spillet en god turnering. Gå ind og nyd det og gør jeres bedste.”
Laura spillede mod Rune Kristensen og Kristoffer fik en revanche mod Matthias Goldbach Valery som han havde tabt til i det første møde. Laura vandt sin kamp rimelig sikkert, og Kristoffer fik skovlen under Matthias med en 3-1 sejr. I sidste sæt var han bagud 4-1, men vendte så kampen og vandt 4-11 i 4.sæt. Foran 2-0 kunne Laura og Kristoffer afgøre finalen i doublen. Nemt 1.sæt, tæt 2. Sæt 12-10 og så lukkede og slukkede de kampen 3-0. Laura vendte sig mod Kristoffer med det største smil, og råbte “VI VANDT!”
Sådan gik det til at Kristoffer og Laura vandt guld i Yngre drenge B for 2 mands hold.”
Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussen GULD 2-mandshold ØBTU 2017

Jeanette Mejer var også på pletten med øjenvidneberetninger fra ungdomskampene:

“Oliver Cramon og Rebecca Mejer stillede op i Drenge D. Lidt af en mundfuld da flere af spillere var en hel del større 🙂 . Der var 3 puljer i rækken, og vore spillere kom i en række med 3 andre hold. Rebecca og Oliver klarede sig rigtig godt, og kom igennem puljen ubesejrede. Det betød at de sad over i første runde af slutspillet. Desværre kom de til at vente i 3 timer da en af puljerne var længe om at blive færdigspillet. Det betød også at de havde svært ved at komme i gang igen i semifinalen som de tabte 3-2. De var nu rigtig godt tilfredse med en 3. plads.
Rebecca Mejer og Oliver Cramon BRONZE 2-mandshold ØBTU 2017

Thomas Garde og Alexander Mejer stillede op i drenge A/B. De var kun 4 hold i denne række, som også bestod af William Nørbygaard og Jonathan Svarer Johansen, samt 2 hold fra Virum. Første kamp blev et lokalopgør mellem de 2 Hillerød hold hvor kampen endte 3-1 til Thomas og Alexander. Næste kamp var mod det ene Virumhold som blev vundet med 3-2. Sidste kamp blev så finalen da det andet Virumhold også havde vundet deres første 2 kampe. Desværre glippede planen lidt, og kampen blev tabt med 2-3. En flot 2. plads var i hus.
Thomas Garde og Alexander Mejer SØLV 2-mandshold ØBTU 2017

Felipe Matarese og Daniel Mejer stillede op i en stærkt besat Junior A. Der var rigtig hård modstand, så det der blev vundet her må siges at være god spilerfaring, og vist også lidt mere øvelse i at spille mod modstandere som prikker meget.
Felipe Matarese og Daniel Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub 2017

Bastian Smith-Sivertsen og Joachim Leth Simonsen brillerede og vandt flot finalen mod Ejby BTK 3-1.
Joachim Leth Simonsen og Bastian Smith-Sivertsen GULD ØBTU 2-mandshold 2017

Ud over de nævnte hold lød meldingerne på, at de øvrige Hillerød spillere også hyggede sig, og fik spillet en masse gode og lærerige kampe”

Hos seniorerne gik det bedst for Palle Rasmussen og Simon Koch som kæmpede sig hele vejen til finalen hvor vennerne fra Københavns BTK desværre trak det længste strå. Palle er jo normalt meget ofte i hallerne med sønnen Kristoffer, men denne gang tog han udfordringen op, og deltog selv. Vi ønsker Palle (og Simon) stort tillykke med det flotte resultat, og bringer her Palles evaluering af oplevelsen:
“I dag stillede jeg op med Simon Koch i herreklasse 6. Det var mit første stævne, hvor jeg selv skulle spille. Det var rart, at mærke opbakningen fra de øvrige Hillerød spillere som løbende spurgte til hvordan det gik. Der var absolut en hyggelig stemning ved bordene undervejs. I pauserne mellem kampene kunne vi følge de andre spillere. Der blev kæmpet ihærdigt af alle. Simon og jeg nåede til finalen, men måske var kræfterne sluppet op. Vi kunne ikke lukke kampene i finalen. Alle røg ud i 5 sæt, men vi trak det korteste strå. Vi fik en fadøl i cafeteriet med vinderholdet og så var det glemt. Præmien for en 2.plads var Kr. 100 til NETTO. Der var 150 Kr. Til 1. Pladsen. Alt i alt en god oplevelse og en god weekend. Hilsen Palle”
Simon Koch og Palle Rasmussen SØLV 2-mandshold ØBTU 2017
De intense kampe kostede Jonathan sit andet knækkede bat, jo vore Hillerød spillere går til den når der kæmpes for klubbens ære  😉
HGI Hillerød Bordtennisklub 2-mandshold mesterskaber ØBTU 2017
Der blev hyggespillet mellem kampene, og hvem ved, måske du kan spotte et par gamle Hillerød spillere som stadig kan svinge battet i baggrunden. 🙂
HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
HILLERØDS MEDALJETAGERE
YNGRE DRENGE B

  • 1: HILLERØD
    (Kristoffer Rasmussen og Laura Schyberg)
  • 2: KØBENHAVNS BTK
    (Ruben Kristensen og Mathias Goldbach Valery)
  • 3: AMAGER
    (Philip Frederiksen og Robin Gornitzka)
  • 4: HVIDOVRE
    (Jacob Schou og Ann-Christine Rosager)

FINALE: 3 – 0
HERRE JUNIOR C

  • 1: HILLERØD
    (Bastian Smith Sivertsen og Joachim Leth Simonsen)
  • 2: EJBY
    (Albert Petersen, Faris Sabir og Casper Stålhøj)

Finale: 3 – 1
DRENGE A/B

  • 1: VIRUM 1
    (Frederik Tørsløv og Philip Larsen)
  • 2: HILLERØD 1
    (Alexander Attrup Mejer og Thomas Garde)

Finale: 3 – 2
HERRE KLASSE 6

  • 1: KØBENHAVNS BTK
    (Mai Jensen og Kristoffer Jensen)
  • 2: HILLERØD
    (Palle Rasmussen og Simon Koch)
  • 3: FURESØ
    (Karol Alster og Rene Glud Jensen)
  • 4: FREDENSBORG
    (Henrik Riise og Finn Bønsdorf)

Finale: 3 – 0
DRENGE D

  • 1: HVIDOVRE
    (William Schou og Jonathan Berg Rasmussen)
  • 2: HELSINGØR
    (Andreas Kure Heller og Lukas Berthelsen)
  • 3: HOLME OLSTRUP
    (Sebastian Møller og Jonas B. Jensen)
  • 4: HILLERØD 2
    (Rebecca Mejer og Oliver Cramon)

Finale: 3 – 0
Et kæmpe tillykke til medaljetagerne, og samtidig en stor tak til vores udsendte Jeanette Mejer og Palle Rasmussen for deres fine bidrag til dette indlæg.
Se også ØBTU’s resultatliste over medaljetagerne ved 2-mandshold mesterskaberne og lidt fotos HER.
Se alle HGI Hillerød Bordtennisklubs deltagende hold HER.
SE FLERE BILLEDER FRA 2-MANDSHOLD MESTERSKABERNE HOS ØBTU HER.
I næste weekend kæmper vi om Østdanske Mesterskaber (ØM) for Ungdom og Veteran i single og double i Tåstrup. 
Der er stadig eftertilmeldingspladser i flere rækker som kan ses i programmet som fremgår af vores interne Excel ark UNGDOM og VETERAN, så meld dig frisk til så vi kan genvinde Klubpokalerne i de 2 mesterskaber. #ViVilVinde.
AF: Jeanette Mejer/Palle Rasmussen/Louis de Voss.

HGI stævne sæsonstart i Ama'r Open

Så blev det tid til sæsonens første stævne på Amager. Hillerød var godt repræsenteret med deltagere i 9 rækker, og det endte da også med flere podieplaceringer til vore spillere. 
Kristoffer Jon Rasmussen og William Nørbygaard stillede op i yngre drenge B. Kristoffer vandt 3 pulje kampe og tabte 1 enkelt. På grund af, at der var 3 spillere med samme antal sejre blev det indbyrdes opgør, og antal sæt, som sendte Kristoffer ud. William blev 2`er i sin pulje. Han gik derfor videre til kvartfinalen som han vandt. Semifinalen blev endestationen og William endte på en flot 3. plads
Rebecca Mejer, og Theis N Pedersen fra Skævinge afdelingen, stillede op i yngre drenge C. Det var en hård række for dem begge og de havde nogle hårde kampe, men formåede dog at vinde en kamp hver.
Rebecca Mejer HGI Hillerød Bordtennis Ama'r Open 2016
Rebecca deltog også i yngre drenge D. Hun klarede sig godt i gruppespillet med 2 sejre ud af 3, ligesom 2 andre i puljen. Indbyrdes kampe gjorde at Rebecca gik videre til kvartfinalen som hun dog tabte i 4 sæt. Hun endte på en delt 5. plads.
Link: Vil du spille i HGI Hillerød Bordtennis?
Både Alexander Mejer og Jonathan Svarer Johansen deltog i drenge B, dog i hver sin pulje. Alexander gjorde rent bord og vandt sin pulje. Især Alexanders kamp mod Christoffer Normann (Virum) var noget af en gyser. Alexander vandt 11-9 i 5. sæt. Jonathan taber kun til Emil fra Roskilde og bliver 2´er i sin pulje. Det betød en semifinale mod de 2 klubkammerater. En kamp som Alexander vandt i 3 sæt. Jonathan opnåede derved en 4. plads. I finalen mødte Alexander, Emil De Maeyer fra Roskilde. Det blev lidt for stor en opgave og Alexander tabte i 3 sæt. En flot 2.plads!
Ama'r Open 2016 Jonathan Svarer Johansen HGI Hillerød BordtennisAlexander Mejer HGI Hillerød Bordtennis Ama'r Open 2016
Jonathan deltog både i junior B og C. I Junior B spillede de en stor pulje. Det betød 3 sejre og 3 nederlag til Jonathan og det rakte til en 4. plads. I Junior C gjorde Jonathan rent bord i sin pulje. Han nåede til semifinalen som blev endestation for ham, så en flot 3. plads og podieplacering her.
Thomas Garde deltog I Herre klasse 3. Det var en lidt hård pulje men Thomas vandt dog to kampe.
Vi havde også en enkelt seniorspiller med. Lars Svarer Johansen stillede op i herre klasse 5. Han var ude i to 5 sæts kampe, som desværre blev tabt med henholdsvis 9-11 og 12-14 i 5. sæt. Med en sejr gik han ikke videre fra gruppespillet.
Hillerøds nye spiller Rasmus Timm Rasmussen stillede op i Herre klasse 2. Med blot et nederlag i puljen gik han videre til kvartfinalen som desværre blev tabt i 4 sæt. Velkommen til Rasmus!
TUSIND TAK til alle forældre som lavede Facebook opdateringer med tekst og billeder weekenden igennem 🙂
Se alle resultater fra Ama’r Open 2016 HER
Vi ses igen til Vestegnens stævne i den kommende weekend 3. – 4. september, tilmeld dig t.o.m. torsdag den 1. september HER.
AF: Jeanette Mejer

Hillerød'erne til Brøndby GP

I weekenden blev 5. og sidste afdeling af Dansk Bordtennis Unions Grand Prix serie afholdt i Brøndby Hallen, og som altid var der mange flotte resultater til Hillerøds spillere i Brøndby GP. Med nye bannere og 28 håbefulde spillere startede jagten på medaljer i Brøndby GP. LØRDAG blev der lagt ud… Continue reading