William og Alexander i Svensk DM 2016

Søndag var William Beck og Alexander Sønderby Hansen inviteret til Helsingborg af deres svenske klub Skurup, for at stille op i det Skånske Mesterskab-Distriktsmesterskab.

På forhånd var drengene fra HGI Hillerød Bordtennisklub blevet forberedt på, at de naturligvis ikke ville kunne gå videre til de Svenske Mesterskaber idet dette naturligvis ville kræve svensk statsborgerskab. Dette havde dog ingen betydning for vore drenge som tog udfordringen op, og gik i krig mod Skånes bedste spillere.
Begge drenge stillede op i Pojke 12 og Pojke 14, og de endte da også med at spille sig så langt, at de i begge rækker skulle mødes.
I Pojke 12 spillede William og Alexander sig helt frem til finalen hvor de mødtes med Alexander som skånsk mester efter 4. sæt.
Alexander S Hansen - William Beck - HGI Hillerød Bordtennisklub-Skurups BTK 2016 P12
Fire sæt blev det også til mellem vore drenge i Pojke 14, hvor lodtrækningen desværre ville, at William og Alexander allerede mødtes i semifinalen. I kvartfinalen havde Alexander forinden, efter at have tabt 1. sæt, vundet sikkert over 1. seedede Valter Bengtsson fra KFUM Kristianstad BTF. Det interne HGI (Skurup BTK) opgør i P14, endte også denne gang med en sejr til Alexander, som senere gik hele vejen, ved også at vinde finalen mod August Liljeqvist-KFUM Kristianstad BTF i fem sæt (8, -9, -12, 9, 7).
Alexander S Hansen - William Beck - HGI Hillerød Bordtennisklub-Skurups BTK 2016 P14
Et stort tillykke til Alexander med de to Guldmedaljer, og til William med både Sølv og Bronze, en flot præstation som igen viser at vore drenge også styrer Skåne.
Det var uden tvivl nogle stolte drenge, og forældre, som efter en lang dag kunne forlade hallen i Helsingborg, for at vende snuden hjem mod Danmark.
Tak til Ester for input og billeder, og til Skurups BTK for altid at hjælpe med at udfordre HGI Hillerød Bordtennisklub’s spillere. Selvsamme Skurup er også venlige at lægge hal og lokaler til vores lejr hos dem i den kommende weekend. 🙂
Alexander S Hansen - William Beck - HGI Hillerød Bordtennisklub-Skurups BTK 2016 Pojke 12
Se alle resultater fra de Skånske Mesterskaber HER.
AF: Louis de Voss.

You may also like...